Medier med ridser i troværdigheden

Journalister bør optræde mere modent på sociale medier

Næsten tre millioner danskere har en profil på Facebook, mens en kvart million også er til stede på Twitter. Det er tal, som danske aviser højst kan drømme om, og som DR og TV 2 kun nærmer sig, når der sendes Melodi Grand Prix eller det sidste afsnit i en af de større dramaserier.

Derfor er det heller ikke mærkeligt, at alle aviser samt radio- og tv-stationer opruster på de sociale medier. Som medie vil man være til stede, hvor læserne, lytterne og seerne er. Det er på mange måder en positiv udvikling, for i modsætning til tidligere kan tv-seere og avislæsere nu tage direkte kontakt til de enkelte journalister, som dermed får kvalificeret mod- og medspil.

Men med den direkte dialog udfordres også noget af det mest værdifulde i den klassiske journalistik, nemlig troværdighed og objektivitet. De sociale medier giver nemlig også den enkelte journalist mulighed for med en hurtig kommentar at spidde en aktuel politisk debat, kommentere en sag eller bare gøre sig munter over et givet emne.

Den mulighed benytter flere journalister sig ganske meget af. Umiddelbart efter valget kunne man se flere danske journalister beklage sig over Dansk Folkepartis store fremgang, ligesom integrationsminister Inger Støjberg (V) også er et yndet objekt for skarpe ord.

Et tredje og dugfrisk eksempel kommer fra DR's korrespondent i Washington, der som beskrevet i Kristeligt Dagblad onsdag op til sin egen dækning af pave Frans' USA-besøg lige måtte dele følgende kommentar med sine godt 5200 følgere:

”Paven vil formentlig senere på ugen åbne for, at katolske præster kan gifte sig. Rart for alterdrengene.”

Da den katolske kirke i Danmark efterfølgende rejste tvivl om DR's og journalistens objektivitet i dækningen af pavebesøget, lød det fra Washington-korrespondenten, at pædofilikommentaren bare var en vittighed - uden at det dog blev uddybet, hvorfor det gjorde sagen bedre.

Hvis aviser og tv-stationer skal bevare deres helt centrale og historisk afgørende rolle i den demokratiske debat, skal danske journalister udvise en langt større modenhed i deres liv på de sociale medier.

Naturligvis vil man som læser og tv-seer have større tillid til den journalist, der afholder sig fra personlige kommentarer om Dansk Folkeparti, Inger Støjberg (V) og paven, end til den, der lige skal give sin personlige mening til kende om alt og alle.

Alt dette ved medierne naturligvis godt, da stort set alle - inklusive denne avis - har etiske retningslinjer for journalisters brug af sociale medier. Men etiske retningslinjer er i sagens natur intet værd, hvis de ikke efterleves. Og gør de ikke det, er prisen ikke bare en sur læserkommentar på Facebook, men noget langt mere grundlæggende, nemlig mediets samlede troværdighed.