Danskernes forhold til naturen er unaturligt. På den ene side er der en romantisk længsel efter det vilde og naturlige, og på den anden side lever vi i et gennemkultiveret land, hvor der ikke er ret meget, der er naturligt.
Åer er rettet ud og slynget på ny. Land inddæmmet og meget jord lagt under plov for mange år siden. Mange dyr er forsvundet i takt med, at mennesker har fyldt mere, hvad enten det gælder byer, landbrug eller infrastruktur, og andre dyr er kommet til. Naturen er blevet tæmmet, og samtidig er der i de seneste år satset massivt på naturgenopretning. Danmark har fået flere nationalparker, og uddøde arter er genudsat i den danske natur, fra eghjorte over bævere til bisonokser på Bornholm. Og hvem husker ikke den milliondyre bro til hasselmus over den sydfynske motorvej, der nok fik opmærksomhed af mennesker, men aldrig er blevet opdaget af den truede gnaver.
Der er altså en længsel efter det naturlige, men det naturlige skal passe ind i moderne menneskers liv. Derfor er ulvens tilbagekomst ikke blevet fejret med samme entusiasme som bisonokser og bævere. Men de såkaldte invasive arter er på sin vis mere naturlige end genudsatte biller og sommerfugle, idet de selv er kommet hertil, hvor eksempelvis elgen næste år bliver genudsat i Lille Vildmose efter 5000 års fravær. Er elgen en mere naturlig del af Danmark anno 2015 end fasaner og mårhunde?
Kritikerne mener, at man er ved at omdanne naturen til en slags botanisk have med kunstig natur, blandt andet fordi mennesker er utålmodige, hvilket i sig selv står i modstrid til naturen, som kun langsomt ændres ved egen kraft.
Stadig færre danskere kommer i naturen, og jo yngre, desto sjældnere en gæst er man. Således er det kun hvert fjerde danske barn, der hver dag er i naturen, mens 60 procent af bedsteforældregenerationen kommer der hver dag. Og for alle aldersgrupper gælder det, at de kommer der mindre end tidligere. Naturen er altså ikke en selvfølgelig del af hverdagen, og Naturstyrelsen får jævnligt klager fra danskere, der klager over fugle, der skræpper, rådyr, der spiser havens blomster, og ræve, der lusker rundt på villavejene. Mange ved tilsyneladende ikke eller har glemt, at naturen ikke er et guldaldermaleri. Den er også flåter, skarvkolonier og hvepseboer.
Der er ikke meget vild natur tilbage i Danmark, og den, der er, skal beskyttes. Det kan blandt andet ske med fredninger og de nye nationalparker. Men først og fremmest er det vigtigt at lokke danskerne derud, så der skabes forståelse for dens værd. Dermed vil også fremtidige generationer være interesseret i den og beskytte den og færre arter forhåbentlig have brug for genudsættelse. kdh