Nød er andet end mangel på penge

Behov for bred indsats, hvis flere skal løftes ud af fattigdom

Karin Dahl Hansen, Liv&Sjæl-redaktør på Kristeligt Dagblad
Karin Dahl Hansen, Liv&Sjæl-redaktør på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel.

Der findes økonomisk fattigdom i Danmark. Lad det være slået fast med det samme. Der er mennesker, som vitterligt ikke har ret mange penge, og som må foretage mange fravalg i hverdagen. Og nej, de er ikke fattige som slumbeboerne i Indien, men er relativt fattige, hvilket kan være slemt nok i et samfund, hvor de fleste har det materielt ganske komfortabelt.

Ifølge den uofficielle fattigdomsgrænse drejer det sig om 40.000 personer, hvoraf 7300 er børn. Regeringen glædede sig tidligere på ugen over, at antallet af fattige er gået ned i dens regeringstid, og navnlig antallet af fattige børn er reduceret. Det sidste er særlig glædeligt, for børn, der vokser op i fattige familier, er ekstra udsatte og er uforskyldt havnet i en situation, hvor ferie, fritidsaktiviteter og deltagelse i fødselsdage primært er noget for kammeraterne. Og fattige børn bliver fattige voksne.

Hvordan man skal løse det generelle fattigdomsproblem, er komplekst. Svaret er ikke at hæve de sociale ydelser eller mindstelønnen, og løsningen er ej hellere flere tilskud og økonomiske hjælpeforanstaltninger. For faktum er, at der i de fattige familier er mangel på mange andre ting end penge. Alt for mange slås med renter og afdrag på lån, der er optaget som en hurtig løsning på en uventet regning eller et alkoholmisbrug uden erkendelse af, at de hurtige sms-kontanter skal betales tilbage og det med en rente, de fleste andre ville betakke sig for. Dertil kommer socialt og kulturelt armod generelt. Den sociale nød er så at sige gået i arv, og har man ikke lært at lægge et husholdningsbudget, at spare på pengene først på måneden og begå sig på en arbejdsplads, er der lang vej ud af nøden. Det, mange af disse mennesker har brug for, er en hjælpende og meget konkret hånd.

En frivillig gældsrådgiver, en voksenven og klassekammeraternes forældre kan gøre en forskel, der er større end den, man måske kan gøre på rådhuset, hvor man nok holder hånden under den udsatte, men ikke er den trampolin, der kan flytte familien ud af fattigdom en gang for alle. Der skal andre ting til, og det frivillige og civile samfund har en stor rolle at spille her. Hvad er problemet ud over fattigdom? Er det et alkoholmisbrug, psykisk sygdom, eller at man netop er kommet til landet som flygtning? Hver enkelt skal mødes som det menneske, han eller hun er, og med de behov, der er i en given situation.

40.000 fattige svarer til 0,7 procent af den danske befolkning. Er det mange eller få? Det afhænger af øjnene, der ser, men for hver og en er det svært at befinde sig i den situation. Det er den enkeltes eget, men også fælles-skabets ansvar at sikre, at familien ikke forbliver fattig. kdh