I denne uge sendte Nordkorea et langtrækkende missil i luften, der skal vise, at landet er i stand til at bygge en raket, som kan ramme USA. Formålet er at skræmme Nordkoreas fjender og bruge truslen som afsæt for at få øget økonomisk støtte. Nogle eksperter kaldte raketten for en Se-mig-raket.
Den opmærksom, som Nordkorea ønsker at påkalde sig med raketaffyringen, skylder omverdenen at give landet. Men ikke af den grund, som Nordkorea selv ønsker.
LÆS OGSÅ: Nordkorea bruger raket til at gøre opmærksom på sig selv
Nordkorea er denne verdens måske mest undertrykkende forbrydernation. Landets ledelse kvalificerer sig til at komme for en international domstol, for intet land i verden behandler sin befolkning så brutalt og krænkende som netop Nordkorea.
Op mod 200.000 mennesker skønnes at sidde indespærret i arbejds- og koncentrationslejre. Fra de værste af lejrene kommer næsten ingen ud i live. En enkelt mand er flygtet fra den mest lukkede af alle lejre ved at bruge en medfange, der døde i det elektriske hegn, som rampe ud i friheden. Hans utrolige livsberetning er beskrevet i bogen Flugten fra Camp 14, der udkom i år. Her fortæller den nu 29-årige Shin Dong-hyuk om en kærlighedsløs og gennemført umenneskelig opvækst i en lejr for politiske fanger, der efter nordkoreansk lov straffes i tre generationer. Han sonede således sin onkels forbrydelse. Flere end 20.000 nordkoreanere er flygtet til syd. Nogle få hundrede har siddet i lejre. Kun Shin er undsluppet den mest lukkede af dem alle.
Nordkorea selv minder om en lejr. En tredjedel af befolkningen skønnes at lide af kronisk sult, og den massive undertrykkelse er ødelæggende for almindelig menneskelighed.
LÆS OGSÅ: På flugt fra Nordkoreas gulag
Bogen om Shin har vakt opsigt i mange lande, ikke mindst USA. Her undrer skoleelever sig ligesom i Danmark over, at de allierede ikke bombede jernbanesporene til Hitlers udryddelseslejre, når de nu vidste, at de kunne forhindre eller i hvert fald forsinke udryddelsen af Europas jøder.
Engang vil nye generationer undre sig over, at ingen i vores tid gjorde noget alvorligt for at forhindre Nordkoreas gulag-lejre. De har eksisteret dobbelt så længe som de arbejdslejre, Lenin og Stalin etablerede for sovjetiske fanger. Og de har eksisteret 12 gange så længe som Hitlers kz-lejre.
Den brutalitet, som udfolder sig i Nord-koreas Gulag-lejre, er forfærdende, og det samme er omverdenens ligegyldighed over for lejrenes eksistens. Forholdene er politisk vanskelige. Nordkoreas eneste allierede, Kina, undertrykker selv sin befolkning og vil ikke protestere. Men kendskabet til undertrykkelsen og lejrene må udbredes. At de eksisterer er en skamplet på verdenskortet.