Nu må Europa lukke sine grænser

Afrika får mere hjælp, men det stopper ikke flygtningestrømmen

Nu må Europa lukke sine grænser
Foto: Leif Tuxen.

Stillet over for flygtninge- og migrantstrømmen er Danmark splittet. På den ene side tilsiger almindelig gæstfrihed, at vi skal hjælpe mennesker i nød og åbne døren for dem, der banker på. På den anden side ved vi, at omkring halvdelen af dem, der går ind igennem døren, ifølge statistikken aldrig kommer i arbejde.

De vil belaste den fælles pengekasse, og vi ved, at indvandrere med en markant anden kulturbaggrund, typisk fra muslimske lande, ikke kun kommer med kulturel berigelse af det danske samfund. De er mere kriminelle end etniske danskere og vil med håndhævelse af deres egne kultur- og religionsnormer bidrage til voksende spændinger i landet.

Hvordan skal vi håndtere det problem på en ordentlig og menneskelig måde?

EU-landene tog et skridt i den rigtige retning, da de i går besluttede at oprette en krisefond for Afrika. Den skal skabe fred, stabilitet og økonomisk vækst i den fattigste og mest ustabile del af kontinentet, så færre afrikanere forlader deres hjemlande. Det er en god beslutning, men tiltaget vil formentlig først virke om mange år, hvis overhovedet. Og for øjeblikket er det ikke fra Afrika, men fra Mellemøsten at de fleste flygtninge og migranter kommer. Det skal en flygtningefond i Tyrkiet afhjælpe. Den besluttede EU-landene at oprette sent i går eftermiddag. Samtidig skal Tyrkiet overtales til at gøre mere for at bremse flygtningestrømmen.

Om det vil virke må de kommende måneder vise. Men presset på Europa og Danmark vokser, selvom alle myndigheder har forudsagt, at det vil falde med den tilstundende vinter.

I går lukkede Sverige sine grænser midlertidigt, fordi landet ikke kan håndtere eller absorbere den store mængde flygtninge, der fortsat kommer. I sidste uge passerede mere end 10.000 migranter og flygtninge Danmark for at komme videre til Sverige og måske Finland. Hvis denne menneskestrøm sydfra fortsætter og bremses ved de sænkede svenske grænsebomme, vil antallet af asylmodtagere i Danmark eksplodere. Det er uholdbart.

Flere andre lande lukker også grænserne. På Balkan rulles pigtråd ud. Tyskland strammer op.

Det åbne Europa uden synlig grænsekontrol er kun muligt med en massiv patruljering af Europas ydre grænser. Den er aldrig blevet til virkelighed. Derfor må den erstattes af grænsekontrol i hvert enkelt land, også ved de danske grænser. Det kan dæmpe flygtningestrømmen, men løser ikke problemet.

Der skal gøres meget mere for at hjælpe befolkningerne i Mellemøsten. Men åbne grænser i en folkevandringstid vil få det danske velfærdssamfund til at segne, ligesom det svenske er på vej til at gøre.

I et interview tidligere på året kom den kendte italienske forfatter Umberto Eco med den dystre betragtning, at presset mod Europas sydlige grænse er begyndelsen på en ny historisk periode, som vil ændre alting.

”Vi står over for en udvikling, som kun har sin lige i tiden før Romerrigets fald, da presset nordfra skabte nye sprog og nye nationer. Europa, som det var, blev forandret, og det er det samme, som vil ske nu. Dengang var folk lige så perplekse, som vi er nu. Ingen ved, hvad der vil ske, men det er tydeligt, at det bliver voldsomt. (...) Europa kan ikke tackle det voldsomme indvandringspres, men vi mister det, vi kan lide ved Europa, hvis vi holder folk ude,” sagde Umberto Eco.

Han har ret i, at et Europa, der afviser flygtninge og indvandrere, ikke er det Europa, vi holder af. Et lukket Europa er en modsigelse af al europæisk kulturhistorie. Men mere og stærkere kontrol ved grænserne er nødvendig nu for at sikre stabiliteten og forhindre en radikaliseret politisk udvikling.