Nyhedsbureau i en Facebook-tid

Tillykke til Ritzau, som har en vigtig rolle midt i nyhedsorkanen

Nyt, nyt, nyt. Aldrig har udbuddet i nyheder været større, hverken i danske eller internationale medier.

De gamle medier - aviser, radio og tv - har fået konkurrence fra ”nettet” og de sociale medier, hvor politikere, virksomheder og interesseorganisationer har fået deres egne nyhedskanaler. Politikere meddeler sig på Facebook, inden de stiller op til intervews med de etablerede medier. Hvis de da overhovedet stiller op.

Midt i dette mediestormvejr fylder det hæderkronede danske nyhedsbureau, Ritzau, i dag 150 år. Nyhedsbureauet har altid været en hjørnesten i dansk presse. Det har sikret, at væsentlige nyheder kom ud i aviser og tv, også selvom de enkelte medier måske ikke har haft ressourcer til at dække en begivenhed. Bureauet har været med til sagligt og objektivt at sikre notestof, personalia og nyheder om stort og småt.

Gennem årene har også Kristeligt Dagblads læsere nydt godt af Ritzaus ”telegrammer”, som det hed i sin tid. Hvor de i dag signeres ritzau, stod der i tidligere tider blot RB som signatur for Ritzaus Bureau. Det fik vittige hoveder på redaktionen til at tale om, at artiklerne var forfattet af medarbejderen Rasmus Berg.

De senere år har der dog ikke været så meget at smile ad, hverken i de trykte medier eller på Ritzau. Oplagene på langt de fleste danske aviser, Kristeligt Dagblad dog undtaget, styrtdykker, og for fire år siden oprettede Berlingske Media sit eget nyhedsbureau BNB og solgte samtidig sin andel af Ritzau. Det førte til besparelser og fyringer og gjorde det vanskeligere at drive bureauet.

Nu er BNB lukket af den berlingske mediekoncerns nye ejere, og Ritzau er igen ene om at formidle fælles nyhedsstof til danske medier. Men det er væsentligt at understrege, at Ritzau ikke er et monopol. Bureauet er ejet af danske medier i fællesskab, præcis som det er tilfældet i andre, vestlige lande. Netop nationale, men privat drevne nyhedsbureauer kendetegner de vestlige demokratier, hvorimod diktaturer i regelen vil have et statsligt drevet nyhedsbureau. Det forhold understreger, hvor betænkeligt det er, at den polske regering vil statsliggøre landets public service-institutioner.

Herhjemme bør både trykte og elektroniske medier stå sammen om fortsat at drive et fælles nyhedsbureau. Jo hurtigere og jo mere fragmenteret nyhedsstrømmen bliver, jo vigtigere bliver det at bevare et nyhedsbureau, som kan sortere og kvalitetssikre nyhederne. De spredes med lynets hast via sociale medier, men i jagten efter at komme først med en nyhed bringer medier desværre oftere rygter til torvs, som viser sig ikke at holde stik. Der må det nationale nyhedsbureau stå som garant for, at kun sandfærdige og verificerede nyheder sendes ud.

De nyheder kan de øvrige medier arbejde perspektivere, så læsere, lyttere og seere forhåbentlig bliver klogere - og ikke bare blæses omkuld af nyhedsorkanen. Så tillykke til Ritzau, som bestemt også har en vigtig opgave midt i en Facebook-tid.hhh