Ordet indvandrer har været et af de mest belastede, forkætrede og ømtålelige i den offentlige debat i Danmark gennem flere årtier. Alskens problemer omkring integration, kriminalitet blandt unge med anden etnisk baggrund, frygt for terrorisme og ekstrem islamisme har i debatten knyttet sig til indvandrerne, hvoraf de fleste tidligere typisk har haft baggrund i muslimske lande eller kulturer. Nu viser nye tal og analyser, som folkekirken og Kirkernes Integrations Tjeneste står bag, at virkeligheden er ved at forandre sig med stormskridt.
70-80 procent af alle de flygtninge, indvandrere og udlændinge, som kommer til Danmark i dag, kommer fra lande, hvor de fleste er kristne. 40 procent af alle indvandrere og efterkommere af indvandrere i Danmark i dag er kristne, og den andel er støt stigende. Allerede i dag er der således også flere udlændinge, som er kirkesøgende i Danmark, end der er muslimer, som går til fredagsbøn, lyder de opsigtsvækkende resultater af det store analysearbejde af de såkaldte migrantmenigheder, som Kristeligt Dagblad har omtalt de seneste dage. Samlet set er det tal og pointer, som kun kan sende kraftige signaler til hele den danske offentlighed om at tænke nyt i debatten om indvandrere og integration.
Alt tyder på, at de mange kristne indvandrere har forholdsvist let ved at integrere sig i det danske samfund. Tusindvis af danske kirkefolk fra folkekirken såvel som den katolske kirke og mange frikirker har samtidig gjort et fantastisk arbejde for at komme de nye borgere i landet i møde og give dem mulighed for at tilbede den Gud, de tror på. Det er prisværdigt og opmuntrende at se, hvordan meget forskellige kirkesamfund, som historisk har haft alvorlige indbyrdes kontroverser, i denne sag arbejder tæt sammen og skaber muligheder i stedet for kun at se problemer. Kirkerne leverer dermed et ideal for fremtidens integration, som kan og bør vende op og ned på hele vores forståelse af de nye danskere.
At være indvandrer er nemlig ikke hvad enten man kommer fra en kristen, en muslimsk eller en helt tredje religiøs eller kulturel baggrund et problem i sig selv. Ens hudfarve eller accent er det ej heller. Det er de indre menneskelige værdier og måden, man forholder sig til andre mennesker, det kommer an på. Her kan den store bølge af kristne indvandrere nu hjælpe med til at udfordre vanetænkning og nedbryde fordomme. Selvom intet er perfekt, viser deres positive eksempler samtidig, at religion så langt fra behøver at være det store problem i forhold til integrationen, som det alt for ofte er blevet til, når nogle få ekstremister har ødelagt det for det fornuftige, men oversete, flertal.