Når domstole er internationale

Kritik af Haag-tribunal er forståelig, men skudt over målet

Når der er flere serbere på anklagebænken i Haag, og flere serbere dømmes, handler det om, at det er her, at ansvaret for de forbrydelser, der har kostet flest dødsfald, ligger, hvilket den tidligere bosnisk-serbiske hærchef, Ratko Mladic, er et eksempel på.
Når der er flere serbere på anklagebænken i Haag, og flere serbere dømmes, handler det om, at det er her, at ansvaret for de forbrydelser, der har kostet flest dødsfald, ligger, hvilket den tidligere bosnisk-serbiske hærchef, Ratko Mladic, er et eksempel på. . Foto: MARTIN MEISSNER Denmark.

To kendelser i de forløbne uger ved FNs krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag, har vakt kraftig serbisk kritik. Først blev den kroatiske general Ante Gotovina, som ledede den såkaldte Operation Storm, hvor op mod 200.000 serbere blev drevet ud af Krajina-området i Kroatien i 1995, frikendt i en appelsag. Siden blev tre krigsforbrydersigtede kosovoalbanere frikendt for anklager om forbrydelser mod serbere under krigen i Kosovo i 1998-1999. Også dette skete i en appelsag, hvor den mest profilerede på anklagebænken var Ramush Haradinaj, tidligere kommandant i Kosovos Befrielseshær, UCK.

LÆS OGSÅ: Hvem er den kroatiske eksgeneral Gotovina

Den serbiske reaktion har været, at der synes at tegne sig et mønster af, at serberne bliver dømt, mens de øvrige parter går fri. Serbiens præsident, Tomislav Nikolic, er gået så vidt som at sige, at frikendelserne beviser, at Haag-tribunalet er skabt imod serbere.

Et stykke af vejen kan man godt forstå, hvorfor serberne reagerer på den måde. En international retsinstans har jo til formål at være upartisk og fri af de interne konflikter, i hvilken forbrydelserne er blevet begået. En international domstol skal i sagens natur også værne om sin troværdighed, hvis den skal fungere og have opbakning, og netop denne troværdighed har ifølge serberne lidt en krank skæbne. Dette er dog at gå alt for langt i sine konklusioner. Kritikken er skudt over målet alene af den grund, at der er adskillige kroater, bosniere og kosovoalbanere, som er blevet dømt for forbrydelser både i Haag, men også ved de lokale retsopgør mod de mindre fisk, som foregår i de enkelte Balkan-lande under international supervision. Der er også store forskelle på de to seneste sager. Gotovina var rent faktisk først blev dømt, men altså siden frikendt. Haradinaj var blevet frikendt i 2008, og nu igen frikendt ved en appelsag. Sagerne bliver taget seriøst.

LÆS OGSÅ: Mægling er bedre end straf

Når der er flere serbere på anklagebænken i Haag, og flere serbere dømmes, handler det ikke mindst om, at det er her, at ansvaret for de forbrydelser, der har kostet flest dødsfald, ligger. Den tidligere bosnisk-serbiske hærchef, Ratko Mladic, og den bosnisk-serbiske politiske leder, Radovan Karadzic, hvis sager i øjeblikket kører, er eksempler herpå. Her taler vi om forbrydelser som belejringen af Sarajevo og Srebrenica-massakren på op mod 8000 mænd og drenge. Dette betyder ikke, at andre forbrydelser ikke skal undersøges til bunds, og eksempelvis Haradinaj-dommen rejser nu det spørgsmål, som mange serbere ønsker svar på: Hvem skal så dømmes for mordene på serbere i Kosovo? Her mangler anklagemyndigheden at vise, at dens forberedende arbejde er troværdigt og grundigt nok.