“Forandring kommer ikke til at ske, hvis vi venter på en anden person eller et bedre tidspunkt. Vi er dem, vi har ventet på. Vi er den forandring, vi søger.”
Det var en præsidentkandidat, der med disse ord i februar 2008 satte barren særdeles højt for sig selv.
Barack Obama havde netop overrasket alle ved at vinde de fleste demokratiske primærvalg på den såkaldte supertirsdag, og den unge senators prægnante budskab om håb og forandring bar ham siden hele vejen til Det Hvide Hus, hvor han i januar 2009 blev den første sorte præsident i USA's historie.
Inden hans første år i verdens mest magtfulde embede var omme, havde Barack Obama fået tildelt Nobels fredspris. Tildelingen var kontroversiel, og det med rette.
Obama havde ikke leveret konkrete resultater for verdensfreden, men blev blandt andet hædret for at have ”tændt et håb blandt verdens folk om en bedre fremtid”. Håbet forduftede, og siden fulgte en årrække med pauvre resultater og et stempel som tøvende grubler.
Men i sit syvende år i Det Hvide Hus er Barack Obama endelig ved at genopfinde sig selv som en håbets og forandringens mand.
Som en statsmand, der med det historiske tøbrud med Cuba og den banebrydende atomaftale med Iran trods indædt modstand på hjemmefronten tør gå nye, modige veje og række hånden ud mod USA's mangeårige ærkefjender.
Hans nylige indenrigspolitiske skalpe som højesterets blåstempling af sundhedsreformen Obamacare og homoseksuelles ret til at gifte sig i alle 50 delstater samt en økonomi i fremgang har givet præsidenten så meget fornyet vitalitet og selvtillid, at Obama nu åbent går efter at bruge de sidste 18 måneder af sit præsidentskab til for alvor at skabe fremskridt og forandring i USA.
Det kan man kun ønske ham held og lykke med, for udfordringerne er kolossale i et socialt og racemæssigt splittet samfund.
Udenrigspolitisk har Obama indfriet sine løfter om at hente de amerikanske soldater hjem fra Irak og Afghanistan, og han vil blive husket som præsidenten, der fik ram på Osama bin Laden.
Men et af hans første valgløfter forfølger ham fortsat. Selvom han i januar 2009 lovede at lukke Guantanamo-lejren, lider 116 fanger fortsat en kummerlig tilværelse i fangelejren, som er en skamplet på USA's generalieblad som frihedens moderland.
Det Hvide Hus vil nu gøre et nyt forsøg på at få lukket lejren og få sendt de uskyldigt terrormistænkte til andre lande samt retsforfulgt resten.
Nu må Obama bevise, om hans kampagne-slogan ”Yes, we can” holder hele vejen.