Barack Obama vil blive savnet, når han til januar næste år forlader Det Hvide Hus efter otte år i præsidentembedet. For uanset hans især udenrigspolitisk pauvre resultater og hans fejlslagne forsøg på at indgyde et splittet land fornyet håb, kan USA’s første sorte præsident noget med ord som få andre.
Det beviste han atter natten til i går, da han på Demokraternes konvent i Philadelphia på overlegen retorisk vis på tre kvarter fik manet ”den hjemmeavlede demagog” Donald Trumps sortsyn i jorden og fortalt amerikanerne, hvor fantastisk et land de – trods alle dets problemer med ulighed og våbenvold – lever i. ”Det Amerika, jeg kender, er fuld af mod og optimisme og opfindsomhed. Det Amerika, jeg kender, er hæderligt og generøst,” sagde Obama med våde øjne. Og han fik fremhævet Hillary Clinton som den eneste, der vil kæmpe for de ægte, amerikanske værdier og vise verden, at ”vi stadig tror på denne store nations potentiale”.
Hans effektive, følelsesladede ord gik selvfølgelig rent ind hos de ellevilde demokratiske delegerede, men fik især udadtil formidlet budskabet om, at Demokraterne modsat Republikanerne nu er et samlet parti. Det var også nødvendigt efter konventets noget tumultariske start, hvor Bernie Sanders-tilhængere lavede ballade, efter at lækkede e-mails havde afsløret, at Demokraternes partitop i primærvalgkampen prøvede at sabotere den socialistiske senators præsidentkandidatur. Det så ikke for kønt ud og bekræfter desværre valgkampens gængse fortælling om eliten versus folket.
Og selvom Obama næppe når ud til de skuffede hvide vælgere, der udgør Trumps vigtigste vælgerbase, gik hans ord også rent ind hos mange af de republikanere, der afskyr deres storskrydende, selvoptagede præsidentkandidat. Som en fremtrædende konservativ blogger skrev i går, så fik den præsident, han på ingen måde er enig med, meget elegant ført bevis for, at Trump hverken er republikaner eller konservativ, når Det Republikanske Parti ellers formodes at være individets parti, der tror på det amerikanske folk.
Obama er nu sprunget ud som Clintons Campaigner-in-Chief, hendes øverstkommanderende valgkæmper, som også af egen-interesse vil føre valgkamp for sin tidligere udenrigsminister. Hvis Trump skulle gå hen og vinde, vil Obamas eftermæle som præsident være ødelagt. Taktikken i valgkampen bliver at tale USA op for at nå ud til moderate vælgere for at forhindre Trump. Den første kvindelige præsidentkandidat i amerikansk historie har da også i høj grad brug for den første sorte præsidents charme og oratoriske talent, uden at han vel at mærke stjæler hendes rampelys.
Seks ud af ti amerikanere har et dårligt indtryk af hende, og i fem ud af syv meningsmålinger har Trump nu overhalet Clinton, så han har et forspring på 1,1 procentpoint i statistik-siden RealClearPolitics’ vægtede gennemsnit af rundspørgerne.
Selvom det langtfra betyder, at han vil vinde nok delstater til at kunne slå hende i november, er det et advarselssignal, Demokraterne og deres nyslåede kandidat må tage alvorligt.