Omsider fokus på ofre

Regeringens afgift på lov­overtrædelser er et vigtigt signal

Det er et glimrende tiltag, at regeringen har etableret en offerfond, men det er vigtigt, at samfundet ikke glemmer at yde forståelse og maksimal hjælp til offeret.
Det er et glimrende tiltag, at regeringen har etableret en offerfond, men det er vigtigt, at samfundet ikke glemmer at yde forståelse og maksimal hjælp til offeret. . Foto: colourbox.com.

Regeringen har sammen med Enhedslisten fået en glimrende idé. Fremover lægges der en afgift på 500 kroner oven i straffen for en række lovovertrædelser. Pengene skal gå til en offerfond, så hvis man opfører sig uforsvarligt i trafikken eller får en voldsdom, skal man som gerningsmand betale direkte til fonden og dermed ofret.

Beløbet er ikke stort, men der er ikke desto mindre tale om en stille revolution på området. Skiftende politiske flertal har nemlig gennem mange år erklæret, at man burde gøre mere for ofrene, men først nu sættes der handling bag ordene.

LÆS OGSÅ: Formand: Offerfond kan gøre en forskel

Regeringen venter at samle 25 millioner kroner ind årligt til fonden, som vil hjælpe ofre med rådgivning og vejledning gennem ofte meget krævende sagsgange. Lige nu kæmper mange ofre på to fronter: De skal både håndtere de praktiske forhold vedrørende sagsgangen og de fysiske og psykiske mén efter lovovertrædelsen. Fremover kan mange af ofrene koncentrere sig om det vigtigste: at komme på fode igen og tilbage til en normal tilværelse.

Der er ingen tvivl om, at sagen om kokken Claus Meyer, der som elev havde en person, som er dømt for drabsforsøg på sin ekskæreste, ligger bag den nye udvikling. Sjældent har en enkeltsag med større pædagogisk tydelighed afsløret en samfundsmæssig uretfærdighed. Efter to års fængsel var voldsmanden på fri fod og i fuld gang med resocialiseringen, mens ofret end ikke var færdigopereret efter at være blevet overfaldet med et jernrør og kastet ud fra tredje sal.

Sagen afslørede for mange borgere, at man i resocialiseringens navn er gået så vidt, at man risikerer at glemme ofret i iveren efter at få forbryderen på ret køl igen. Det aktuelle tiltag med offerfonden er et skridt i den rigtige retning for at genoprette denne balance.

I et civiliseret samfund bør resocialisering af straffede altid være i centrum. Men det er på samme tid afgørende, at retsfølelsen hos det store flertal af lovlydige borgere ikke krænkes, hvilket Meyer-sagen velgørende tydeligt understregede.

Man må derfor håbe, at offerfonden får den tilsigtede virkning. Det skal dog understreges, at penge alene ikke gør det.

Det er fint, at der nu samles 25 millioner kroner årligt ind til ofre. Men arbejdet med at sikre en balance mellem statens omsorg for både voldsmænd og deres ofre er langtfra slut. Gode råd til sagsgangen og juridisk vejledning fra offerfonden kan være en uvurderlig hjælp for ofret. Men alt det immaterielle er måske endnu vigtigere: det omgivende samfunds forståelse for og maksimale hjælp til det uskyldige offer, der aldrig må tvivle på, om forbrydelse betaler sig.