Pakistans kristne er jaget vildt

Bomber mod to kirker i Pakistan taler sit eget triste sprog

Så er den gal igen i Pakistan. I skrivende stund er mindst 14 mennesker blevet dræbt og cirka 80 såret, efter at to medlemmer af en lokal Talebangruppe ved navn Jamatul Ahrar sprængte sig selv i luften uden for to kristne kirker i forbindelse med søndagens gudstjenester i den østlige by Lahore.

Gårsdagens angreb leder helt uundgåeligt tankerne tilbage til søndag den 22. september 2013, hvor et lignende bombeangreb fra det lokale Taleban på en kirke i den nordvestpakistanske by Peshawar kostede 138 mennesker livet og sårede mindst 250 andre.

Angrebet i Lahore kom, selvom de pakistanske myndigheder i den senere tid har opfordret landets kristne kirker og skoler til at bygge høje mure med sikkerhedskameraer og inkludere vagter. En opfordring, der udefra set må tolkes som myndighedernes erkendelse af, at de ikke selv kan stille de nødvendige garantier for sikkerhed over for landets kristne minoritetsbefolkning, der udgør et sted mellem to og fire procent af den pakistanske befolkning på lidt over 180 millioner mennesker.

De pakistanske myndigheder er kommet til kort adskillige gange i de senere år. I 2012 forsøgte Taleban i Pakistan at skyde den nu verdensberømte Nobelpristager, skolepigen Malala Yousefzai, fordi hun i en alder af 14 år på sit køns vegne krævede uddannelse og skolegang til piger.

I marts 2011 blev landets eneste kristne minister, Shahbaz Bhatti, likvideret af Taleban på åben gade. Taleban i Pakistan tog dengang ansvaret for mordet på Bhatti med den uhyggelige begrundelse, at han var ”gudsbespotter”, fordi han havde vovet at kritisere Pakistans groteske blasfemilov, der kræver dødsstraf for kritik af eller konvertering fra islam. Loven er den måske strengeste og mest intolerante blasfemilov i verden.

Efter søndagens angreb må der fra Vesten lægges pres på Pakistan. Intolerancen og den glidende islamisering af det store land må ikke gå upåagtet hen. Problemet er, at der ikke er reel vilje i Pakistan til teologisk at gøre op med Taleban. Talebans magt består i et omfattende koranskole-netværk, der både tåles og trives landet over. Så længe man undlader at røre ved disse intolerante skoler, ændrer man ikke på noget som helst.

Pakistan er sammen med Saudi-Arabien Vestens allierede i den muslimske verden og har siden den 11. september 2001 spillet en stor rolle i den globale kamp mod islamistisk terrorisme. I en vis forstand udgør landet front-zonen i det, Samuel P. Huntington kaldte civilisationernes sammenstød. Hvis alliancen skal bestå fremover, kunne Pakistan med fordel starte med at lave sin absurde blasfemilov radikalt om. Det ville være et godt signal. holm