Danmark har flere små partier i Folketinget end mange andre demokratier i verden. Mens USA har to store partier, Tyskland fem og Polen seks, har man i Danmark otte partier, som det ser ud i øjeblikket. Det kan blive til endnu flere partier, hvis Enhedslisten kommer igennem med et forslag om at sænke spærregrænsen. I dag lyder et af kravene til nye partier, at de for at komme ind skal have mindst to procent af de afgivne stemmer ved et folketingsvalg, hvilket svarer til omkring 70.000 stemmer. Enhedslisten vil altså tillade partier at blive valgt ind med færre stemmer, end der kræves i dag.
Forslaget er af flere grunde en dårlig idé. Helt praktisk er det svært at overkomme de mange politikområder, et parti skal arbejde seriøst med, hvis det har mindre end fire folketingsmedlemmer, som er det antal, man i dag får, hvis man som politisk parti vælges ind med det lavest mulige antal stemmer. Det er ingen betryggende tanke at forestille sig, at bare to eller tre folketingsmedlemmer bærer alle ordførerskaber og samler den detaljerede viden, der hører til de politiske delområder, og samtidig udtale sig kvalificeret om de aktuelle politiske sager, som kører hver dag.
Desuden er det ikke nogen drøm at få enkeltsagspartier i Danmark som Piratpartiet, der i Sverige er blevet valgt ind på en snæver dagorden om at begrænse ophavsret og patent. Et alsidigt demokrati har brug for partier, som har en sammenhængende opfattelse af verden på tværs af mange politiske felter.
Et effektivt samarbejde mellem parlamentariske partier forudsætter, at man som udgangspunkt har nogle betragtelige koncentrationer af mandater, som kan arbejde sammen i alliancer i overskuelige kombinationer. En af grundene til, at meget få demokratier har mere end 8-10 partier, er formentlig, at det parlamentariske samarbejde hurtigt bliver upraktisk.
Danmark bør være tilfreds med den nuværende spærregrænse, der gør det forholdsvis let at komme i Folketinget for partier, som kan samle bare en relativt beskeden folkelig opbakning. Den ordning giver mulighed for at repræsentere politiske anskuelser, som deles af ned til 70.000 danskere, samtidig med at kompleksiteten i det parlamentariske arbejde ikke bliver så stor, at demokratiet stækkes.
AEM