Den danske kystturisme vokser kun svagt i forhold til turismen i byerne. Også i forhold til vores nabolande halter turismen bagud i yderområderne.
Provokerende kan man spørge, om det gør noget. Vores kyster repræsenterer naturværdier, som aldrig kan gøres op i penge.
Det får man et godt indtryk af i Kristeligt Dagblads aktuelle sommerserie, ”Nabo til Vesterhavet”, der dog også afdækker de store udfordringer, man slås med på de kanter.
Men heldigvis er det gennem årtier lykkedes stort set at friholde strandene for betonhoteller og den oplevelsesindustri, der har skamferet kystlinjer i store dele af Sydeuropa.
Krumtappen i denne succes er - foruden de lidt for kølige somre - den danske planlovgivning, der har sat skrappe restriktioner for byggerier på kysten.
Vel kan der nævnes eksempler på, at planloven er blevet tolket lovlig stramt, som når sommerhusejere har fået nej til mindre ændringer af terasser eller højbede.
Det er dog næppe den slags pedanteri, regeringen har i tanke, når den nu taler om at lempe planloven for at fremme væksten i kystområderne.
Præcis hvor langt regeringen vil gå, er stadig uklart, men forhåbentlig vil den træde varsomt. Dermed ikke sagt, at intet kan ændres. Kystturismen er et vigtigt erhverv, som bør have bedre betingelser.
Dansk Industri har analyseret sig frem til, at der er blevet investeret for lidt i kystturismen de senere år, og regeringen og Dansk Folkeparti taler om at forhøje den skattefri lejeindtægt af sommerhuse fra 20.000 kroner til 30.000 kroner om året.
Erhvervsfolk foreslår lavere moms på restaurantbesøg og overnatninger. Det nævnes også, at der skal være lettere adgang til strande og bygges strandpromenader og lignende.
Igen må man opfordre til at fare med lempe. Der er absolut dele af turistbranchen, som trænger til en kærlig hånd.
Triste grillbarer med halvtage af plastic, sjælsforladte typesommerhuse og tivoliserede vandlande forklarer måske, hvorfor mange udenlandske turister ikke længere har dansk natur som førstevalg.
Kvalitetsforbedringer i turismen er imidlertid noget andet end uhæmmede liberaliseringer af planlovgivningen. Tænk, hvis et bredt flertal i Folketinget kunne enes om at løfte kvaliteten i kystturismen og ikke bare volumen.
Danmark har allerede mange steder, hvor kultur og natur smelter sammen og giver turister berigende oplevelser, og de muligheder bør udbygges de kommende år.
Et strategisk mål for turisterhvervets succes kunne jo være at se mere på, hvad turister får ud af besøge de danske kyster, og på hvor mange penge de lægger. Og se mindre på antallet af kystturister. Det kunne der være en plan i.