Den seneste uge har debat om Dansk Folkeparti fyldt ualmindeligt meget i landets medier. Partiet beskyldes for at have brugt støttepenge fra EU til formål, som ikke er lovlige. Man har nu undskyldt sig, men sagen er langt fra afsluttet.
Tidligere europaparlamentsmedlem Jens Peter Bonde (Junibevægelsen) kunne i weekenden tilføje, at mange andre partier bruger EU-penge på samme måde.
For mange vælgere drukner forløbet i en grød af bilag, utroværdige politikere og uklar EU-terminologi. Ikke bare Dansk Folkeparti står forslået tilbage. Sagen bidrager til at sænke vælgernes respekt for politikere i al almindelighed. Som det var tilfældet med statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) bilagssager tidligere efterlader denne sag en del borgere med en dyb mistro til Danmarks lovgivere. Mange rammes af den politikerlede, som er et udbredt fænomen i dag.
Hveranden dansker har oplevet politikerlede inden for det seneste år. Det viste en undersøgelse, som Epinion i sommer lavede for DR. Det er en betragtelig udfordring for et demokrati.
En stor del af medvinden til de politiske protestbevægelser, der går frem i hele Vesten, skyldes, at vælgerne er trætte af politikere, som de ikke stoler på. Den nævnte undersøgelse angav netop utroværdige politikere som vigtigste grund for de adspurgte. Først længere nede ad listen kom dårlig debattone og manglende svar på de spørgsmål, der stilles.
Der kan være grund til at føle sig forstemt over enkelte sager eller situationer. Men grundlæggende forholder det sig omvendt. Ganske ofte ligger ansvaret for politikerleden hos den, der føler den. For løfter man sig op over de enkelte sager, er der ikke objektive grunde til helt generelt at føle lede ved vor tids politikere.
Tværtimod. I dag har vi i Danmark politikere, som vel er mere ukorrupte og veluddannede end nogensinde før.
Sammenligner man med magthavere globalt, kommer danske politikere også heldigt ud af sammenligningen. Vi ligger – på trods af en nylig sag om korruption blandt offentligt ansatte – i toppen af de fleste lister over mindst korrupte lande. Og vores politikere har været i stand til at skabe en velfærd, som er de færreste forundt, selv inden for den vestlige kulturkreds.
Muligvis er der et problem med repræsentativiteten. Vores politikere har sværere ved at skabe identifikation og genkendelighed end tidligere. Der kunne være flere mennesker med forskellige baggrunde i politik.
Men når vi diskuterer politikerlede, må vi spørge os selv, om ikke politikerleden af og til skyldes, at vi vælgere ikke formår at sætte os ind i alt det tørre, tekniske og svære, som politik også består af, og i stedet ønsker politikere, der gør verden simplere, end den er.
Føler man lede ved andre mennesker, er det ganske ofte, fordi man føler sig frem, hvor man burde tænke sig frem.