Pressefrihed er afgørende frihed

Demokrati uden frihed for pressen er umuligt

Den forekommer så selvfølgelig i denne del af verden, pressefriheden. Den og ytringsfriheden er dybt indlejrede i dansk demokratiforståelse. Men sådan er det langtfra alle steder på kloden. Danmark og særligt Nordeuropa er undtagelsen på verdenskortet. Mange steder chikaneres journalister og redaktører i deres arbejde. De retsforfølges og fængsles, og i de værste tilfælde myrdes de. I mange lande står myndighederne bag. Indtil nu er 14 journalister blevet dræbt i år, mens de udførte deres arbejde.

LÆS OGSÅ: Pressefrihed er for de få

Når FN-organisationen Unesco og de internationale presse- og medieorganisationer i dag fejrer pressefrihedsdagen, sker det ikke med selvrosende skåltaler. Der er mere på spil. En række steder i verden holdes der konferencer og møder for at give opbakning til den undertrykte og forfulgte presse. På dagsordenen er også de nye digitale mediers evne til at skabe forandring, som det er sket i en række arabiske lande. Her har internettet skabt et virtuelt mødested og nye kanaler for kommunikation mellem aktivister.

Ytrings- og pressefriheden er forbundne og forudsætningen for et velfungerende demokrati. At andre friheder som for eksempel religionsfriheden også følger graden af pressefrihed, er en del af samme logik. De mest undertrykkende styrer i verden er Eritrea og Nordkorea målt på graden af pressefrihed, og de mest frie lande er de skandinaviske med Danmark som en trist undtagelse i det seneste pressefrihedsindeks, der udarbejdes af organisationen Journalister uden Grænser.

Danmark er faldet fra 1.- til 11.-pladsen. Ikke på grund af myndighedernes indskrænkning af pressefriheden, men på grund af ekstremistiske muslimers trusler mod pressen i kølvandet på Muhammed-sagen.

I store dele af verden skal der kæmpes for pressefriheden. Selv i EU-ansøgerlandet Tyrkiet er der bemærkelsesværdigt store problemer. Tyrket er det land i verden, der fængsler flest journalister – cirka 60 sidder i dette øjeblik bag tremmer – og det er blandt andet fordi anti-terror-lovgivning i stigende grad bruges som dække for at fængsle kritiske stemmer. I Tyrkiet er det også forbudt at fornærme den tyrkiske stat, og på den baggrund sidder en del journalister også fængslet.

Herhjemme er den folkelige opbakning til og forståelse for fuld pressefrihed afhængig af pressens egen evne til at forvalte friheden ansvarligt.

Derfor påhviler der pressen et krav om at modstå den fremherskende udvikling af journalistikken i retning af det åndsløse og fordummende. Kvalitetsjournalistikken skal i højsædet, for med den opfylder pressen sin del af ansvaret for at sikre grundlaget for samfundets fortsatte demokratiske udvikling.