Punktum for kommakrigen, tak

Sprognævnet må erkende det grammatiske kommas totale sejr

Jeppe Duvå, nyhedschef og medlem af redaktionsledelsen.
Jeppe Duvå, nyhedschef og medlem af redaktionsledelsen. Foto: Peter Kristensen.

Et massivt flertal af alle landets professionelle sprogbrugere tilstræber at sætte komma i deres tekster efter det grammatiske system, der har været fremherskende herhjemme i henved 300 år. Og stort set alle landets medier, det være sig digitale eller trykte, anvender grammatisk kommatering - i det omfang skribenterne overhovedet evner at sætte kommaer. Virkeligheden er med andre ord, at det grammatiske komma har bestået virkelighedens prøve. Massivt, historisk og overbevisende. Det, der mangler, er sådan set bare, at den på området højeste myndighed, Dansk Sprognævn, for alvor erkender det. Og tager konsekvensen.

Konsekvensen kan kun være, at alle ouverturer til nye kommakrige - hvoraf den seneste lød på forsiden af denne avis i går - hører op. Der er ikke behov for flere, andre, nye eller supplerende kommateringssystemer. Ikke mindst svage læsere og skrivere har gavn af entydighed og af, at alle kræfter sættes ind på at få lært alle skolebørn de ret så enkle regler, der skal til, for at man kan kommatere grammatisk med en rimelig træfsikkerhed. Alternative, mere ”litterære” eller ”fornuftige” måder at placere det lille tegn er uden tvivl interessante øvelser for lærde, men ren støj for de mange, for hvem kommatering ikke er et ideologisk spørgsmål, men bare en teknik til at gøre sætninger mere overskuelige.

Derfor er det også bedst, om sprognævnets nuværende formand, Jørn Lund, opgiver sit ønske om at indføre et sæt nye kommaregler. De skal efter hans forestillinger leve parallelt med grammatisk komma. Det nye Lund'ske komma har ikke fået navn endnu, men bærer arbejdstitlen ”nyt nordisk komma”. Nævnets tidligere formand, Niels Davidsen-Nielsen, betakker sig, og det skal han have ros for. Blot ville hans forbehold over for en ny kommakrig være endnu mere overbevisende, hvis han også erkendte det totale nederlag for det såkaldt ”nye komma”, som er hans kandidat i kommakrigen. Efter at have lidt en krank skæbne fungerer ”nyt komma” i dag kun som et lidt pudseløjerligt appendiks til det grammatiske komma.

Sprognævnet må slå vinduet op til den virkelige verden. Dér er der behov for, at alle pragmatisk besinder sig på, at vi har ét kommateringssystem, som folk bruger.

jd