Det er en fin analyse, tidligere gymnasielærer Preben Brock Jacobsen har skrevet om danske dagblades dækning af kristendommen.
Der kan sikkert anføres metodiske problemer ved undersøgelsen, for eksempel at dækningen i elektroniske medier, i tabloidpressen, i regionalaviser, i gratisaviser eller for den sags skyld i Kristeligt Dagblad ikke er med.
Det ændrer bare ikke ved, at analysens hovedkonklusion er fuldstændig mur- og nagelfast:
Danske medier har meget svært ved at få nuancerne med, når de skal dække historier, der har med kristendom at gøre.
I den kulturradikale lejr har man en tendens til at nedgøre kristendommen og fremstille den som et middelalderligt levn, mens den borgerlige presse indimellem tegner den som det sidste bolværk mod tidens forfald, og måske især mod påvirkningen fra islamisk fundamentalisme.
Problemet er imidlertid langt større end det. Medierne er jo kun et spejlbillede af den uvidenhed om tro og kristendom, som gennemsyrer hele samfundet.
Læs opslagene på de sociale medier eller lyt til, hvad der bliver svaret, når medierne med jævne mellemrum spørger ud i folkehavet, hvorfor vi fejrer jul, påske eller pinse. I forhold til i hvert fald pinsen må stort set alle melde pas.
Det skal man ikke håne nogen for - man kan jo dårligt svare bedre, end man har viden til.
Men mediernes opgave er blandt andet at oplyse, og derfor bør medierne også ruste de journalistiske medarbejdere langt bedre til at dække religion som stofområde.
Der er brug for bedre uddannelse og efteruddannelse af journalister på dette felt.
Så kunne man måske have fået en mere kvalificeret dækning af den aktuelle ”sag” om uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsens (V) tro på en skabende Gud.
Flere religionssociologer mente ikke, at den nye minister var i stand til at varetage sit embede, når han bekendte sig til ”kreationismen”. Ingen medier fandt i første omgang lejlighed til at spørge, om det nu også var, hvad han havde gjort.
Alle løb efter vinklen om, at Esben Lunde Larsen ikke kunne varetage videnskabens in-teresser med de holdninger.
Men det havde været rimeligt for eksempel at spørge kritikerne om, præcis hvilken videnskab der forhindrer en sand videnskabsmand i at tro på en skabende kraft eller gud.
Man kunne også have spurgt, hvordan nogle af videnskabens største begavelser mon har kunnet forene stærk, personlig gudstro med videnskab.
Desværre har de fleste medier et blindt øje i forhold til religion, og der er langt mellem de gode modspørgsmål til religionskritikere.