Et mærkeligt drama udspiller sig på den nationaløkonomiske scene. Navnløse banditter har sat sig for at aflive den danske krones tætte binding til euroen, og lykkes det, kan de ride af sted med store fortjenester. Kronens danske sherif, nationalbankdirektør Lars Rohde, har imidlertid sat sig til modværge med nok så voldsomme våben. Ikke alene har han sat ekstra fart på seddelpressen for at kunne opkøbe alle de pund, dollars og yen, som banditterne kommer slæbende med. Han har også sat renten så langt ned, at man nu skal betale for at sætte penge ind i Nationalbanken, og han har allieret sig med kassemesteren, finansminister Bjarne Corydon (S), om at stoppe statens låntagning i udlandet. Stykkets slutning er ukendt, men de fleste analyser er enige om, at Danmark har gode muligheder for at forsvare kronens binding til euroen.
Kampen om kronekursen er et af den slags dramaer, hvis plot og relevans mange mennesker kan have svært ved at holde rede på. For hvad betyder det egentlig for den enkelte borger, at Nationalbanken har opkøbt valuta for 106 milliarder kroner på en måned, at kronen er ”stærk” og euroen ”svag”? Måske ikke så meget her og nu, men udfaldet af spillet kan i høj grad påvirke fremtidens vækst og jobmuligheder.
Ikke bare Danmark, men hele den nordeuropæiske del af EU har de senere år haft en meget stor konkurrencefordel ved at være fælles om en relativt svag valuta som euroen. De store gældsproblemer i Sydeuropa har trukket eurokursen ned i forhold til andre valutaer, og dermed er varer produceret i for eksempel Danmark og Tyskland væsentligt billigere for købere i ikke-EU-lande, end de ville have været, hvis tyskerne stadig havde haft deres D-mark.
Euroens grundproblem, som blev beskrevet grundigt, allerede da den fælles valuta blev indført, er, at det er svært at have en fælles valuta for så mange lande, der kan føre hver deres skatte- og socialpolitik. Over en årrække øger det de økonomiske spændinger, når nogle lande reformerer deres velfærdssystemer og andre ikke. Det har manifesteret sig i gældsproblemerne i Sydeuropa, og væksten i hele Europa er blevet trukket ned. Som svar på det er Den Europæiske Centralbank gået i gang med en massiv pengepolitisk lempelse. Det skal skabe mere inflation og forhåbentlig mere vækst og flere arbejdspladser, men det øger også spændingerne i de valutaer, der er bundet til eurokursen. Schweiz måtte først slippe bindingen og lade schweizerfranken stige. For spekulanter ligner Danmark Schweiz, og måske i et forsøg på ikke at blive snydt af en dansk revaluering køber de op i danske værdipapirer. Men selvom dansk økonomi er inde i en fornuftig udvikling, er der meget langt til schweiziske forhold. En eventuel opskrivning af kronen ville have mange negative sider som for eksempel dårligere konkurrenceevne, lavere vækst, svagere eksport og højere ledighed.
Alene derfor må man ønske den danske sherif al mulig succes med at sende banditterne tomhændede bort.
hhh