Meget tyder på, at loven om seniorjobordningen trænger til et eftersyn, der skal præcisere, hvad man kan forvente at blive sat til, når man som arbejdsløs skal i seniorjob. Den konkrete anledning er, at fagforeningen Prosa har anlagt sag mod Fanø Kommune, fordi kommunen har ansat et af deres medlemmer, som er grafisk designer, i et job som gadefejer. Det er forståeligt, at man som uddannet grafisk designer ikke synes, at det er optimalt at feje gader i Nordby på Fanø.
LÆS OGSÅ: Ældresagen: Kommune bestemmer over seniorjob
På den anden side er det også forståeligt, at en kommune ikke bare kan opfinde job, der tilgodeser den enkeltes faglige kvalifikationer. Kommunen er selvfølgelig nødt til at se på, hvor der er ledige job, som kan omdannes til seniorjob. Godt nok får kommunerne tilskud til hvert enkelt seniorjob, men en stor del af lønnen skal de selv betale. Og derfor handler det selvfølgelig også om økonomi.
Loven om seniorjob stammer fra en tid, hvor landet befandt sig i opgangstider. Dengang var der på landsplan måske tale om 50 mennesker i seniorjob. I disse år med stor arbejdsløshed forudser Kommunernes Landsforening, at antallet af folk, der med loven om seniorjob i hånden har et retskrav på et få et job, vil vokse, så der allerede til næste år vil blive tale om helt op mod 2000.
På den baggrund er det vigtigt, at kommunerne ikke bliver bundet af, at den, der skal i seniorjob, partout skal have et arbejde, der stemmer overens med vedkommendes kvalifikationer. Det vil simpelthen være umuligt for kommunen at skulle leve op til.
Allerede nu er det umuligt. Man kan spørge sig selv, hvor mange grafiske designere, en kommune har brug for. I hvert fald ikke så mange, som kommunen har brug for i afdelingen for gader, veje og anlæg. Hvis lovens ordlyd om, hvad man som ansøger til seniorjob kan forvente at få tilbudt, på nogen måder kan misforstås, er det vigtigt, at beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) kommer på banen, og får ændret loven.
Det haster. Kommunerne advarer allerede om, at antallet af folk, der har krav på et seniorjob de kommende år, vil eksplodere. Det sker i en tid, hvor kommunerne gennemfører spare- og afskedigelsesrunder. Kommunerne kan komme til at stå i en situation, hvor de med den ene hånd må afskedige medarbejdere og med den anden ansætte folk i seniorjob.
Ordningen med seniorjob er en del af det sociale sikkerhedsnet, der i velfærdssamfundet kan forhindre, at folk helt mister kontakten til arbejdsmarkedet. I en tid, hvor velfærden er under pres, og hvor det er nødvendigt at prioritere, så velfærdssamfundet fortsat er i stand til at tage sig af dem, der ikke kan tage sig af sig selv, burde det ene seniorjob være lige så godt som det andet.
Med mindre der stilles fysiske krav, som den enkelte ikke er i stand til at leve op, må fremtidens seniorjobbere indstille sig på, at tilværelsen som seniorjobber byder på andet, end det arbejde man kom fra. miep