Kvoteflygtninge.
Det lyder ikke som noget, der har med mennesker at gøre. Men det har det altså. Kvoteflygtninge er personer, der af FN’s flygtningeorganisation, UNHCR, er anerkendt som flygtninge, og som bliver fløjet fra brændpunkter eller flygtningelejre rundt om i verden til de enkelte modtagerlande efter særlig aftale med FN.
Siden 1989 har Danmarks kvote været på 500 pladser om året. Men det er nu slut. Regeringen har nemlig på ubestemt tid besluttet at stoppe modtagelsen af kvoteflygtninge. Ifølge udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) for at vi kan koncentrere kræfterne om den store gruppe af flygtninge og migranter, der kommer til landet i disse år.
Vi skal have ”styr på butikken”, som det hedder fra integrationsordfører Dan Jørgensen hos Socialdemokraterne, der bakker op om regeringens forslag.
Og hvem vil ikke gerne have styr på butikken? Problemet er, at det udsagn og regeringens beslutning først og sidst er udtryk for kold politisk beregning i en tilspidset parlamentarisk situation, hvor valget kan være lige om hjørnet. Ingen af de tre store partier ønsker at blotte sig med risiko for at miste stemmer til det parti, der ikke ryster på hånden i strammerkursen.
Men Danmark og dansk flygtningepolitik har ikke brug for dette spil ”Hvem blinker først”. Vi har brug for klarsynede, ansvarlige politikere, som formår at balancere mellem hensynet til vores humanitære forpligtelser og hensynet til samfundets sikkerhed og velfærd. Som formår at skelne mellem migranter på jagt efter et bedre liv og flygtninge med et reelt behov for ophold i et sikkert og fredeligt land.
Kvoter er et sterilt ord. Men ordningen med kvoteflygtninge har været en stærk, pragmatisk model, som hen over årene har sikret en fair fordeling af flygtninge i nød. Netop den gensidige forpligtelse mellem verdens lande er den eneste holdbare løsning i en verden, hvor et stort antal flygtninge desværre er en del af virkeligheden. Det bør Danmark bidrage til i stedet for at undslå sig.
I frustration over regeringens beslutning har biskop Marianne Christiansen startet en underskriftindsamling, som over 4500 personer indtil videre har skrevet under på. Uanset hvad man måtte mene om biskoppens initiativ og forholdet mellem kristendom og politik, er den debat simpelthen sekundær i denne sammenhæng.
Trods et par spæde røster fra Venstres og Socialdemokraternes bagland er der ingen grund til at tro, at politikerne på Christiansborg ryster på hånden. Dertil er den politiske risiko for stor. Men ingen kan ved sine fulde fem hævde, at Danmark ikke kan magte at give ophold til 500 kvoteflygtninge.
Der skal nok være en person med mod og mandshjerte, som på Socialdemokraternes kongres i den kommende weekend går på talerstolen og appellerer til et ja til kvote-flygtninge.
Der vil være format over det, hvis den person var partiformand Mette Frederiksen.