Det danske pensionssystem er blandt de bedste i verden, men det er stadig ikke godt nok. Hver anden pensionist i dag har ikke anden indkomst end folkepensionen, sociale ydelser og ATP. Men selv det pensionsniveau kan man ikke forvente, at staten ind i al fremtid kan garantere. Flere danskere lever længere, og antallet af pensionister vokser.
Selvom næsten alle danskere i lønarbejde begyndte at spare op til deres egen pension via arbejdsmarkedspensioner i 1990'erne, er der stadig et stykke vej at gå, før alle har en ordentlig pensionsordning.
Pensionssystemet bygger på en treenighed af den offentlige folkepension, den tvungne arbejdsmarkedspension og den frivillige opsparing. Mange mennesker vil smerteligt komme til at opdage, at de får en mere spartansk alderdom, end de havde forventet eller håbet. Hver tredje dansker sparer i dag ikke nok op og er afhængig af sociale ydelser oven i folkepensionen.
Alt dette og mere til skal Pensionskommis-sionen, som regeringen nedsatte i fjor, kulegrave frem til næste efterår. I går udsendte den sin første rapport, der var genstand for en konference for pensionsverdenen, men som alle interessede kan læse på internettet.
Den gode nyhed er, at flere sparer op til pensionen. Den dårlige er, at endnu flere burde gøre det, og at systemet er skruet sammen på en sådan måde, at det ikke altid kan betale sig. Jo mere man selv sparer op, jo mindre får man fra det offentlige.
Det bør der selvsagt blive ændret på.
Pensionssystemet skal også indrettes på en måde, så de mange mindre selvstændige, der ikke har en pension som del af deres arbejde, sparer op. Og så er der den store gruppe på bistandshjælp, der heller ikke har anden ordning end folkepensionen.
På alle niveauer er man tjent med at øge opsparingen til alderdommen.
Pension er politik. For de mest liberalt sindede er vejen frem at lade staten udfase både folkepension og alle sociale tillæg. Så skal folk nok spare op, lyder det. Den vej kan dog ikke anbefales. Konsekvenserne vil blive, at der opstår et proletariat af fattige gamle.
Frivillighed og incitamenter til opsparing er godt, men ikke nok. Der er brug for, at tvungne pensionsordninger omfatter så mange danskere som muligt. For mange forstår for sent betydningen af at spare op.
Men først og sidst er det vigtigt at skabe tillid til pensionssystemet. Det er blevet ændret alt for ofte. Kun med en slags statsgaranti for, at politikerne ikke brandbeskatter pensionerne eller bestandigt ændrer reglerne, vil man skabe tilstrækkeligt med tillid til, at danskerne tør spare nok op til alderdommen.
bjer