Skattesagen, der skal opklares

Sag om svindel for 6,2 milliarder kroner bør undersøges udefra

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har foreløbig iværksat en intern undersøgelse om svindelsagen i Skat, ligesom Bagmandspolitiet er gået ind i sagen. Men er det virkelig godt nok, spørger Henrik Hoffmann-Hansen.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har foreløbig iværksat en intern undersøgelse om svindelsagen i Skat, ligesom Bagmandspolitiet er gået ind i sagen. Men er det virkelig godt nok, spørger Henrik Hoffmann-Hansen. Foto: Paw Gissel.

Tillid er normalt bedre end kontrol, men når det handler om skat, forholder det sig modsat.

Det er helt ubegribeligt, at udenlandske kriminelle tilsyneladende har kunnet lænse det danske skattesystem for svimlende 6,2 milliarder kroner siden 2013. Det drejer sig ikke om, at nogen har holdt indtægter skjult for myndighederne, nej, sagen er, at de kriminelle virksomheder i udlandet direkte fra kassen har fået udbetalt skatterefusioner, de aldrig skulle have haft. 

Siden 2013 har udenlandske ejere af danske aktier kunnet få refunderet den udbytteskat, som man normalt skal betale af aktieudbytter. Det eneste krav er, at man bor i et land med en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale med Danmark. I den aktuelle sag har de kriminelle aldrig haft nogen danske aktier, men ved hjælp af forfalskede dokumenter er det alligevel lykkedes dem at bilde Skat det ind.

Som man kan læse i dagens avis må hver af de fem skattemedarbejdere i det ekspederende kontor have haft 36 sager dagligt. Dermed har der muligvis ikke været tid til kontrol. Det er også muligt, at der er behov for flere ansatte i Skat, hvis kontrollen skal blive mere effektiv, men det er alt for tidligt at konkludere noget om endnu.

Ifølge flere skatteeksperter, som har udtalt sig til dagbladet Information, kunne myndighederne relativt enkelt have undersøgt, om pengene gik til de rigtige. De danske aktieselskaber har nemlig siden 2013 indberettet, hvem de udbetaler hvor meget udbytte til. Det fremgår, at Skat flere gange skulle være blevet advaret om den mulige svindel. Ligesom det fremgår, at svindlerne har søgt om refusion af væsentligt højere enkeltbeløb, end hvad angår dem, der har søgt refusionen på redelig vis. Hvorfor har myndighederne heller ikke bemærket det?

I det hele taget rejser forløbet mange alvorlige spørgsmål, som bør tages op i en ekstern kulegravning. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har foreløbig iværksat en intern undersøgelse, ligesom Bagmandspolitiet er gået ind i sagen. Men er det virkelig godt nok? Det er muligt, det tager længere tid at få alle kort på bordet, hvis eksterne jurister og økonomer skal aktiveres, men skandalens omfang taget i betragtning burde den undersøges eksternt. Skat har i de senere år været plaget af flere uheldige sager, og der er skiftet ud i ledelsen, men det er foruroligende, at så alvorlig og langvarig svindel alligevel har kunnet foregå, uden at der er grebet ind.

Vi lever i et af de mest gennemregistrerede samfund, hvor selv småbeløb opkræves af eller tilbagebetales til skatteyderne - uden hensyn til, hvor omkostningstungt bureaukratiet er. Så meget desto værre er det, at de store fisk åbenbart har let spil for bedrageri. Den skævhed styrker ikke tilliden til skattesystemet.