Det er positivt, at flere undersøgelser ikke bare nøjes med at konstatere, at drenge har det sværere i folkeskolen end piger, men også går skridtet videre og sætter fokus på, hvad der kan gøres for, at drengene får mere ud af folkeskolen.
I Kristeligt Dagblads serie om, hvordan vi får alle drengene med, har man både i går og i dag i avisen kunnet læse om sådanne undersøgelser.
I går fortalte medieforsker Jesper Tække, der er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet, om sin forskning, der viser, at den digitale undervisning kan revolutionere skolen, samtidig med at den passer meget bedre til drengene end den undervisning, der finder sted i dag.
Når drengene kan inddrage en social platform på nettet som Twitter, hvor de for eksempel kan stille spørgsmål direkte til den forfatter, de lige har læst en bog af, så stiger motivationen, og så bliver drengene mere interesserede i undervisningen.
I dag fortæller vi om et projekt, der hedder ”Mind Your Own Business”, der i korthed handler om, at en gruppe drenge med indvandrerbaggrund har fået støtte til at oprette en mikrovirksomhed, for eksempel et T-shirtfirma.
Drenge med ikke-vestlig baggrund er den gruppe af elever, der klarer sig allerdårligst i folkeskolen, men når drengene pludselig kan se, at det, de lærer i skolen, kan bruges i det virkelige liv, så bliver de mere målrettede og får bedre karakterer i skolen.
Det er godt, der tænkes nyt, laves undersøgelser og projekter, der kan få tag i drengene.
Men det er beklageligt, at hele området er så opdelt i de to grupper: drenge og piger. Ja, når man læser nogle af forskernes udtalelser, så kan man til tider få det indtryk, at det er pigerne i skolen, der udgør det egentlige problem. Og det bare fordi de er pligtopfyldende, passer deres hjemmearbejde, følger med i timerne og generelt klarer sig bedre end drengene i klassen.
Det kan virke som den omvendte verden, at det pludselig er de dygtigste piger, der ifølge lektor Jesper Tække er ”bedst til læse lektien, smile sødt til læreren og få gode karakterer”, der nu er problemet. Mens det er drengene, der er gode til at netværke for at skaffe informationer, arbejdsgiverne en gang vil foretrække!
Det kan ikke være et mål at kvalificere og opgradere undervisningen på en bestemt måde til benefice for en bestemt gruppe, drengene, på bekostning af en anden gruppe, pigerne.
Høje karakterer og pligtopfyldenhed er ikke nødvendigvis ensbetydende med god trivsel, så lad os ikke helt glemme de pligtopfyldende piger, der i øvrigt også er digitalt engagerede. Målet må være en folkeskole, hvor undervisningen er indrettet således, at både drenge og piger er målrettede, pligtopfyldende og får gode karakterer.
miep