Skrøbelig dansk seksualetik

+rets Reumert 2010 i Det Kongelige Teater - prisuddeling - Skuespiller Jytte Abildstrøm, som var modtager af ...

Birkler giver i sin bog det eksempel, at der nu sælges robotter til at dyrke sex med, som kan fremstilles i alle størrelser og former. Skulle man følge den nævnte norm, at alt er tilladt, så længe det ikke skader nogen, måtte man også tillade pædofile at anskaffe sig robotter, der lignede børn. Foto: Jesper Kristensen Denmark / Scanpix

Seksualitet kræver grænser, for den kan også være destruktiv

Det Etiske Råds formand, Jacob Birkler har skrevet bogen Uden grænser om forholdet mellem sex og etik. Den peger blandt meget andet på, at vores opfattelse af det seksuelle har bevæget sig særdeles langt på få årtier.

Hvor seksualitet tidligere blev forstået inden for en sammenhængende livsanskuelse, hersker der i dag en opfattelse af, at seksualitet kan anskues isoleret som et spørgsmål om kroppens funktionsdygtighed. Og seksualetik kan for mange danskere skrives ned til, at man må gøre, hvad man vil, bare det ikke skader nogen. Det er en forståelse, som den teknologiske udvikling vil udfordre. Birkler giver i sin bog det eksempel, at der nu sælges robotter til at dyrke sex med, som kan fremstilles i alle størrelser og former. Skulle man følge den nævnte norm, at alt er tilladt, så længe det ikke skader nogen, måtte man også tillade pædofile at anskaffe sig robotter, der lignede børn.

LÆS OGSÅ: Etisk Råds formand: Sex er fyldt med etiske paradokser


Men det vil nok selv de mest frisindede vægre sig ved. Og med god grund. For ikke al seksualitet er sund, og derfor har stort set alle mennesker også grænser for, hvad de vil acceptere seksuelt. Disse grænser kræver i stigende grad at blive diskuteret og defineret frem for blot at blive rykket pr. automatpilot.

Grænser har selv tidens progressive kræfter, selvom de stiller sig an, som om de vil bryde alle seksuelle grænser ned. Det kan man blandt andet se i det nuværende regeringsgrundlag, hvor man vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken uanset deres seksuelle orientering. Den seksuelle frigørelse pustes op til absolut form med ordene alle medlemmer og uanset seksualitet, men i virkeligheden gælder det ikke alle uanset seksualitet. Man har flyttet grænsen ganske lidt, helt nøjagtigt en enkelt seksuel observans er budt indenfor til vielse, mens de næste mange seksuelle minoriteter og samlivsformer står udenfor.

Forstillelsen skyldes, at seksuel frigørelse er blevet identitet. Det ses i politik, hvor et frisindet forhold til det seksuelle er blevet en central del af imaget for alle, der vil fremstå moderne, og det gælder ikke bare den politiske venstrefløj og caffé latte-segmentet. Men at bygge identitet på seksualitet kan let blive plat, indholdsløst og i sidste ende upersonligt. Det kan gøre en del af dagens debat trættende.

I det liberale Nordeuropa er udviklingen siden 1960erne gået mod seksuel frigørelse på en måde, så det er blevet et selvkørende tog. Men det er en dybt naiv forestilling, at vi vil gå mod stadigt større frigørelse, for i længden kan seksualetiske spørgsmål ikke besvares med et gør, hvad du har lyst til. Seksualitet er også en faktor, der fører til brud i familier, ulykkelige skæbner og splittelser af kirker. Kort sagt en faktor, der kræver grænser.