5000 kroner skulle det koste en østjysk mand i bøde at fragte en afghansk flygtningefamilie fra Flensborg i Tyskland til færgelejet i Grenaa. Det bestemte byretten i Randers i fredags, og forude venter en række andre lignende sager, hvor hjælpsomme danskere har assisteret asylsøgere med at komme til Sverige. Den pågældende mand var åbenbart ikke klar over, at hans handling var ulovlig, og han sagde efter dommen, at han ikke ville have gjort det, hvis han havde sat sig ind i reglerne.
Men hvor nidkært skal en retsstat forfølge lovovertrædelser, der i princippet er gjort af ”hjertets godhed”? Det vil sige gerninger, hvor der åbenlyst ikke har været egeninteresse indblandet.
Når de private transporter blev aktuelle, skyldtes det i høj grad, at det formelle asyl-system i Europa var brudt sammen. Det var et udslag af, at over en million mennesker er rejst gennem det ene sikre land efter det andet for at nå frem til det land, hvor de anså deres chance for bedst, nemlig Sverige.
Den trafik kunne kun lade sig gøre, fordi menneskesmuglere i stort talt har arrangeret rejserne, som hovedregel mod ublu høj betaling. Og fordi Schengen-samarbejdet i praksis er brudt sammen. Selvsagt bør de europæiske retsinstanser i den situation slå hårdt ned på både smuglere og bagmænd og uddele mærkbare straffe. De sager er bare af en anden karakter end dem, hvor mennesker spontant og uden betaling har hjulpet asylsøgerne videre til Sverige. Især i de septemberdage sidste år, hvor krisen for alvor brød løs, var der stor usikkerhed om myndighedernes holdning. Derfor kan man dårligt fortænke menige borgere i at forestille sig, at der ikke kunne være noget forkert i at træde hjælpende til, når politiet lod hundredvis af mennesker vandre mod Sverige ad motorvejene uden at gribe ind eller kontrollere dem. Og når DSB lod de flygtende køre gratis med tog.
I det lys synes en bøde på 5000 kroner at være en streng straf, og det er ærgerligt, at den principielle sag ikke bliver anket, så Landsretten kunne have taget stilling til den. Principielt kan samfundet ikke acceptere, at private bidrager til menneskesmugling, og særligt hvis man kører fremmede over den danske landegrænse, har man et ansvar for at sikre sig, at de pågældende faktisk må opholde sig her i landet. Lidt mindre indlysende er det, hvis man for eksempel samler blaffere op inden for rigets grænser, men særligt med de store flygtningestrømme bør man tænke sig om en ekstra gang, før man kører nogen til færgen i stedet for til politistationen. Det ændrer imidlertid ikke ved, at prisen for ”hjertets godhed” i den aktuelle sag synes højt sat af byretten.
hhh