Fortællingen om de danske teatre er en udpræget forfaldsfortælling om tilskuerflugt, massive besparelser samt dramatikere, skuespillere og teaterchefer, der føler sig pressede på alle ledder og kanter.
Det er i hvert fald det billede, der står tilbage efter det seneste års debat og mediedækning om dansk teaters tilstand, ikke mindst i forbindelse med besparelserne på Det Kongelige Teater. Men løfter man blikket og spejder en anelse længere end til nationalscenen på Kongens Nytorv i København, står det klart, at der i det stille er vokset en helt anden fortælling frem på landets mindre teatre, dels i hovedstaden, men ikke mindst i resten af landet.
Mens de større københavnske teatre kæmper med faldende tilskuertal, har landets mindre teatre, egnsteatre og små storbyteatre som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går formået at trodse den udvikling. Tilskuertallene vokser og det i en grad, så de mindre teatre de seneste to sæsoner samlet har tiltrukket flere tilskuere end de store teatre.
Det er en udvikling, der vidner om det stærke fællesskab og engagement, der lever i mange mindre byer og lokalsamfund uden for hovedstaden. Men det er samtidig og ikke mindst en udvikling, der vidner om et højere kunstnerisk niveau og store ambitioner på landets mindre scener.
I en tid, hvor man via internettet bogstaveligt talt har adgang til alverdens kulturtilbud, lokker man ikke tilskuere i teatret, hvis billetten til flere hundrede kroner ikke belønnes med professionelt skuespil, stærk dramatik og professionel iscenesættelse.
Ikke overraskende har den flotte udvikling på de små teatre fået både en teaterekspert og politikere til at foreslå, at også en større del af de statslige støttemidler flyttes i samme retning. Det er en helt rigtig overvejelse, ikke mindst i lyset af, at Det Kongelige Teater i dag modtager næsten halvdelen, godt 500 millioner kroner, ud af den samlede bevilling på en milliard kroner, der i 2016 er afsat fra staten til landets teatre.
Men udfordringen bliver at foretage denne økonomiske manøvre uden at stække Det Kongelige Teater, der har særlige forpligtelser som landets nationalscene. Det Kongelige Teater lægger ikke kun scene til skuespil, opera og ballet, men er ved lov også forpligtet til at formidle danske værker og ikke mindst til også at turnere i hele landet.
Så i stedet for at op-fatte by og land som konkurrenter, bør både politikere og dramatikere styrke samarbejdet mellem hovedstadens og det øvrige Danmarks teatre. Det vil være den bedste fortælling på de danske teatre.