En af de fine ting ved kristendommen er, at man kan spise alt. Her er ingen regler om rent og urent, for som Jesus sagde i Matthæus-evangeliet, så er det ”ikke det, som kommer ind i munden, der gør et menneske urent, men det, som kommer ud af munden, der gør et menneske urent”.
Men mange moderne mennesker har alligevel opstillet en perlerække af restriktioner og begrænsninger for, hvad man må og ikke må indtage.
I dag og den kommende uge sætter Kristeligt Dagblad i en række artikler fokus på, hvordan mad i stigende grad er blevet en social markør og et projekt for den enkelte. Ved at vælge diverse sundhedsdiæter og specialprodukter får man en fortælling om sig selv og får samtidig distanceret sig fra andre.
Det er et privilegium, at man ikke længere af nød og knaphed må spise det samme hver dag. Og nogle mennesker er vitterligt allergiske over for dette eller hint, og det er godt, at de ved hjælp af tydelig mærkning i butikkerne kan undgå det, de ikke kan tåle. Det er også positivt at kere sig om dyrevelfærd, klimaaftryk og egen sundhed, men det er tankevækkende, at de, der burde bekymre sig mest om deres kost, er forbavsende ubekymrede, mens ”fri for gluten-, laktose-, sukker-, fedt-, kød-, ja fortsæt selv-diæterne” er i høj kurs hos slanke, veluddannede mennesker omkring de større byeriv.
Disse særdiæter er et overskudsfænomen og må karakteriseres som såkaldte i-landsfænomener. Vi lever i et frit land, og enhver må spise, hvad han eller hun har lyst til. Men der er ingen tvivl om, at det rammer det traditionelt stærke danske måltidsfællesskab, når det er kommet dertil, at voksne mennesker har deres egen madpakke med til selskabelige arrangementer, når forældre stiller krav om særkost til netop deres barn i børnehaven, og når der i skoleklasserne udarbejdes lange lister over, hvad man ikke må servere for Vigga, og hvad Storm skal holde sig fra.
Verden opleves som farlig og kompleks med terrortrusler, klimafordringer og flygtningestrømme. Det er nemt at blive ramt af afmagt, men ved spisebordet kan det moderne menneske få en følelse af kontrol. Der er imidlertid kampe, der er vigtigere at kæmpe end dem, der foregår på tallerkenen, og den tid, der investeres i at indkøbe og frembringe særmenuer, kunne med fordel anvendes på nærvær og fællesskab i stedet.
Ja, man skal spise sundt, og Danmark har generelt høj fødevaresikkerhed, gode råvarer og et tæt udbygget net af butikker, hvor de fleste har råd til at købe ind efter almindelig sund fornuft. Har man glemt, hvad den går ud på, kan man genlæse Fødevarestyrelsens kostråd, der er så enkle, at de ikke kræver en kogebog: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.