Så gør dog ikke noget

Politikere bør holde inde med forslag efter Norges tragedie

Efter den voldsomme massakre i Norge kan man næppe bebrejde politikerne, at de gransker nyre og hjerte for at komme med forslag, der kan mindske risikoen for, at noget lignende sker igen. Enhedslisten og SF vil have skærpet reglerne for salg af kunstgødning, og justitsminister Lars Barfoed (K) vil nu se på, om der er behov for det. Gødning med et højt indhold af ammoniumnitrat kan nemlig bruges til fremstilling af bomber som den i Oslo.

Socialdemokraterne og SF vil have undersøgt, om der er behov for at stramme injurie- og racismelovningen, så myndighederne lettere kan skride ind over for den hadske tone, man ofte finder på internettet. Rationalet er, at netop tonen kan bane vej for, at flere ubefæstede sjæle ender som ekstremister og bombemænd. Der har desuden været luftet et forslag om at forbyde medlemmer af skytteklubber at have deres våben i hjemmet.

Alligevel kunne man i situationer som denne ønske sig, at politikere ville undertrykke deres naturlige drift mod at foreslå ny regulering. Det er nemlig sjældent, at lovstramninger er det bedste svar på en akut katastrofe eller krise.

Herhjemme er knivloven et af de mere grelle eksempler på, hvor galt det kan gå. En række knivstikkerier blandt unge fik i 2008 et folketingsflertal til hurtigt at gennemføre et forbud mod at gå med kniv, og det var efterfølgende ved at sende helt uskyldige håndværkere bag tremmer, fordi de havde glemt en hobbykniv i bilernes handskerum.

De slap siden med en bøde på blot 3000 kroner, hvad der i sig selv var galt nok. Og der sker stadig knivoverfald, hvad den ulykkelige sag om en 13-årig drengs drab på en jævnaldrende kammerat for nylig vidner om.

Politikerne burde tage en dyb indånding og erkende, at de ikke kan skabe det risikofrie samfund med nok så mange indgreb. En galning som Anders Behring Breivik kan man ikke beskytte sig mod. Har en person sat sig det vanvittige mål at slå dusinvis af mennesker ihjel, findes der så mange metoder, at fantasien ikke slår til. Dermed rækker den heller ikke til al den ekstra regulering, man kan forsøge at hindre en fremtidig udåd med.

Myndighederne er allerede gået meget langt for at overvåge, aflytte og kontrollere os, hvad en tur gennem enhver lufthavn viser. Det skråplan vil vi fortsætte ned ad, hvis ytringsfriheden begrænses yderligere med en stramning af injurie- og racismelovgivningen. Politikerne burde notere sig, at Institut for Menneskerettigheder slet ikke kan se behovet for det. Man har allerede de nødvendige muligheder.

Så hvor naturstridigt det end må føles for politikere, får de denne opfordring: Gør nu ikke noget, så længe sindene er i kog.

hhh