En kommunikationsmedarbejder i partiet Venstre har i løbet af påsken måttet forlade sin stilling, fordi hun på internettet havde brugt stærkt nedsættende ord ikke bare om en ansat på Christiansborg, men om flere andre navngivne politikere. Ligesom en lang række andre virksomheder, offentlige myndigheder og private organisationer skal par-tiet nu til at udarbejde etiske retningslinjer for, hvordan især internettets såkaldte sociale medier bruges. Den konkrete og aktuelle sag illustrerer med andre ord en udfordring, som rækker langt ud over, hvad en tilfældig kommunikationsmedarbejder bevidst eller ubevidst kommer til at skrive. Hele samfundet skal i disse år finde ud af, hvad der er god takt og tone i den nye digitale verden, hvor private og offentlige måder at tale sammen på i stigende grad blandes i mange forskellige nye former.
For kun et årti siden kunne man med rette tale om, at internettet var en parallel virkelighed, noget for de særligt interesserede eller folk med ekstraordinær indsigt i teknik og computere. I dagens informationssamfund er den tid forbi. Internettet er stadig svært at bruge for mange, men i praksis er det blevet en fuldgyldig del af den virkelighed, som befolkningen af nød eller lyst må forholde sig til. Skatten skal klares på nettet. Mange bedsteforældre kommer i kontakt med familien på nettet. Flere politikere finder vej til pressen og resten af befolkningen på nettet. Alene det internetbaserede sociale netværk Facebook har i dag fået omkring halvdelen af den danske befolkning som brugere. Det er bare gået så stærkt, at hverken politikere eller såkaldt almindelige mennesker endnu har fundet helt ud af, hvad det egentlig betyder. For to år siden fremsatte SF's formand, Villy Søvndal, nogle stærkt nedsættende ord på internettet om den muslimske gruppe Hizb ut-Tahrir. Nu er stort set alle blevet enige om, at det er et problem, når ansatte i et politisk parti bruger stærkt nedsættende ord på internettet om andre mennesker.
Vær mod andre, som du ønsker, de skal være mod dig, lyder den gyldne etiske regel, som flere af verdens store religioner har hyldet i årtusinder. Den gamle regel er evigt aktuel og gælder også i den nye digitale verden, hvor det jo ikke er maskiner, men mennesker, som bestemmer, hvad de selv vil mene og skrive der, hvor andre kan læse med. Ansatte i politiske partier er som alle andre borgere etisk forpligtede på at opføre sig ordentligt også på internettet. Det digitale netværk er nemlig ikke længere nogen legeplads eller et særligt frirum, hvor alt kan siges uden personligt ansvar. Tværtimod. Som alle andre steder, hvor mennesker færdes, mødes og påvirkes skal også internettet i dag tages helt alvorligt.