Tal ordentligt - også på Facebook

Tænker man sig om, før man taster, højner man niveauet for debatten og bidrager derved med en refleksion og ikke blot en refleks.
Karin Dahl Hansen

Medier har et stort ansvar for at sikre en saglig debat på nettet

Ukvemsord, nedladende kommentarer og indimellem direkte dødstrusler hører hverdagen til på Facebook, hvor omkring tre millioner danskere er til stede. Navnlig politikere og meningsdannere må stå model til mange uhyrligheder, og det var derfor helt på sin plads, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin nytårstale opfordrede til en bedre debattone også med dem, man er uenig med.

I løbet af et døgn var hans alternative nytårstale på netop Facebook nået ud til flere end en million mennesker. Her læste han nogle af de uforskammede kommentarer op, han har modtaget på det sociale medie og opfordrede endnu en gang til at tale ordenligt.

Internettet er en fantastisk demokratisering af debatten, og aldrig er så mange kommet til orde som nu. Er man utilfreds med en virksomhed, er det nemt at klage, og har man et forslag til en politiker, er der direkte adgang takket være de sociale medier. Men den øgede tilgængelighed stiller også store krav til den enkelte borger, til virksomheder, politikere og meningsdannere generelt. Et opslag på Facebook er det moderne læserbrev, og debatten dér er vor tids svar på forsamlingshuset.

Men der er også store forskelle, og der er i høj grad brug for lederskab og styring. Til mødet i forsamlingshuset er der som regel en ordstyrer, og på avisernes redaktioner sidder der stadig medarbejdere og udvælger læserbreve. Her ryger anonyme henvendelser, trusler, perfiditeter og almindelig råberi direkte i papirkurven. Det gør de ikke på internettet. Medier, politikere og andre aktive debattørrer bør gå forrest. Med tydelige opfordringer til at holde en sober tone og ved aktivt at slå ned, når nogen går langt over stregen. Her har mange medier et stykke vej at gå endnu.

Som tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic (SF) fremhæver i Kristeligt Dagblad i dag, så sætter det en dæmper på gemytterne, hvis de, der skriver groft, opdager, at der sidder et rigtigt menneske i den anden ende. At man så at sige ikke sidder alene med sin computer, men er i en debat med levende mennesker. Tænker man sig om, før man taster, højner man niveauet for debatten og bidrager derved med en refleksion og ikke blot en refleks.

Der er en stor længsel efter en saglig debat, hvor man taler og lytter til hinanden, og bagsiden af den ufiltrerede diskussion er, at mange afholder sig fra at deltage eller melder sig ud efter en stund i erkendelse af, at de ikke vil stå model til den hårde tone.

Derved har vi som samfund tabt, for det er som bekendt ikke altid de klogeste, der råber højest.