Terror i Frankrig er værdikamp

Terrorister har haft et vist held med deres foretagende

I morgen er det et år siden, at 130 mennesker måtte lade livet, da terrorister angreb koncertstedet Bataclan samt flere fortovscaféer i Paris.

Inden for et år har der været tre store terror-anslag i Frankrig, og regner man satiremagasinet Charlie Hebdo med, tegner de et billede af, hvad attentatmændene hader så inderligt.

At skyde på Bataclan og flere fortovscaféer var at skyde på den livsnydelse, som franskmændene er så kendte for. Drabsmændene ville Frankrigs og Vestens hedonisme til livs, altså nydelsen som livsprincip i modsætning til et liv under Guds lov.

På Bastilledagen den 14. juli 2016 pløjede en lastbil 86 mennesker ned, mens de fejrede nationaldagen for den fri, lige og sekularistiske republik. Attentatet var et attentat på det gudløse Frankrig.

Bare 12 dage senere kom det næste drab. To mænd indtog en kirke og skar halsen over på en katolsk præst. Beskeden var, at kristendommens blod skulle flyde som i Mellem-østen og Afrika.

Henrettelsen af karikaturtegnerne på Charlie Hebdo signalerede, at Vestens lange tradition for religionssatire ikke må omfatte islam. I sidste ende var nedskydningen af 13 tegnere en nedskydning af Vestens stærke tro på ytringsfriheden.

Og lad os så ikke glemme jøderne. For to drab i et jødisk supermarked i de følgende dage færdiggjorde den liste over islamisternes hadeobjekter, som deres blodsudgydelser beskriver præcist.

Det bekymrende ved at kigge ned over listens fem punkter er, at hadet til de principielle værdier er udbredt, selvom drab som metode ikke har opbakning blandt de fleste muslimer: Hedonisme, gudløs samfundsorden, kristendom, jødedom og tro på ytringsfriheden ses som fravalg af Guds vej i store dele af den muslimske verden.

Alle disse værdier repræsenterer Frankrig, som er dømt til en hovedrolle i den konflikt, der går igennem flere verdensdele, mellem militante muslimer og frisindede vesterlændinge.

Vi skal bare nyde livet endnu mere, lød en udbredt reaktion på Bataclan-angrebet. Terroristerne har sikkert glædet sig. For de lykkedes igen med at skærpe modsætningerne, sådan som de målrettet arbejder på: Muslimer og vestlige samfund må ikke blandes sammen, men skal rettes mod hinanden.

Man kan have den fornemmelse, at terroristerne har haft et vist held med deres foretagende, selvom deres midler har været få og spredte. De antimuslimske bevægelser har vokset sig store i hele Vesten. Donald Trump er nu blevet præsident på blandt andet en antimuslimsk dagsorden. Det vil nok glæde islamister kloden over. Jo flere bomber over Mellemøsten, des mere had til Vesten hos almindelige muslimer. Man må håbe, at brobyggerne kan følge med murbyggerne i disse år.