Terror skal mødes med besindighed

Det allerbedste værn mod terror er ikke masseover-vågning, men derimod at sætte en stopper for radikal islamisme
Karin Dahl Hansen

Et år efter terroren i København bør vi gentænke overvågning

Mens etårsdagen for terrorangrebet i København markeres denne weekend, debatteres sessionslogning ivrigt.

Bag det uforståelige ord gemmer sig det faktum, at regeringen har foreslået masseovervågning af datatrafik fra danskeres mobiltelefoner og computere. Målet er at bekæmpe terrorisme og grov kriminalitet.

Siden angrebet for et år siden er det blevet hverdag at se betjente i de københavnske gader med maskinpistoler, og flere gange i det forgangne år har der været slået terroralarm. Heldigvis uden grund. Men det er et faktum, at der i dag findes et før og et efter Omar el-Husseins morderiske togt gennem København, og at det er slut med dansk naivitet. Politiet har siden fået tilført flere ressourcer, og der er indført øget kontrol og overvågning flere steder.

Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi på den lange bane imødegår terrortruslen, for alt tyder på, at de frie europæiske samfund i de næste mange år må forholde sig til en latent trussel fra islamisk terrorisme.

Her må vi som enkeltindivider fortsætte som hidtil. Terroristernes mål er at kyse os og i sidste ende sætte en stopper for det frie liv, som vi kender det, og desto vigtigere er det at fortsætte, som vi plejer. Gå til debatmøder, fodboldkampe og koncerter og benytte den offentlige trafik som hidtil. Men med et årvågent øje og en naturlig pligt til at kontakte myndighederne, hvis man oplever noget mistænkeligt. Som samfund bør vi besinde os og handle klogt. Stadig flere bevillinger til politiet, døgnbevogtning af terrormål og overvågning af samtlige telefoner i kongeriget er bekosteligt, men skaber måske mest af alt en falsk tryghed og et indtryk af handlekraftige politikere.

Det er indlysende, at landets politikorps skal være i stand til at betjene våben med professionalisme, ligesom det burde være en selvfølge, at fængslede, der er mistænkt for terrormedvirken, ikke har adgang til mobiltelefoner. Og naturligvis skal der holdes skarpt øje med jødiske institutioner og andre af terroristernes yndlingsmål.

Men det allerbedste værn mod terror er ikke masseovervågning, men derimod at sætte en stopper for radikal islamisme. I det seneste år har vi heldigvis i Danmark og Europa oplevet, at muslimer, herunder mange yngre kvinder, siger fra. De kritiserer åbenlyst problematiske sider af islams kvindesyn, ligesom de lægger afstand til den radikaliserede og voldelige fortolkning af islam. Som samfund må vi værne om de moderate stemmer og sammen gå op imod de imamer og organisationer, der prædiker had. På samme måde giver det på sigt også mere mening med en intensiveret indsats over for radikaliserede miljøer fremfor generel overvågning, ligesom der skal være bedre kontrol med, hvem der kommer ind i Europa.