Der har i toneangivende kredse i både USA og Europa bredt sig noget af en undergangsstemning over valget af Donald Trump, som indsættes som ny amerikansk præsident i dag. Stemningen er næret af dels den usikkerhed, der hersker om hans politik på stort set alle områder, dels af den usikkerhed, der er knyttet til ham som person.
Men vil det blive så slemt? Med stor sandsynlighed ikke. Tværtimod kan Donald Trump blive en stærk amerikansk præsident, også til gavn for Europa.
Mens verden holder vejret, viser aktiemarkederne, hvordan klodens finansfolk tror, udviklingen vil blive. Markederne er følsomme over for politisk usikkerhed og uro. Men siden valget af Trump er det amerikanske aktiemarked steget med mere end 10 procent. I Europa er de enkelte børser også gået op. Finansfolkene tror på Trump. Han er erhvervsmand, og han ønsker, at det skal gå USA og amerikansk økonomi bedre end nu. Og hvad der er godt for USA, er i en eller anden forstand også godt for Europa.
Trump vil efter alt at dømme være en mere nationalt fokuseret præsident end Barack Obama. Men sin ”Make America great again”-dagsorden vil han ikke kunne indfri uden, at USA engagerer sig i omverdenen og forsvarer kerneamerikanske værdier som demokrati og frihed.
Han har en stærk opfattelse af, at migration og flygtningestrømme destabiliserer nationalstaterne, og at EU er forfejlet som projekt. Det første er rigtigt, men EU er ikke forfejlet. EU har fejludviklet sig, men måske vil hans holdning kunne bidrage til at trække EU i en rigtig retning, som vil øge den folkelige opbakning. Samtidig kan hans kritik af de europæiske Nato-landes manglende militære bidrag styrke Europas vilje til at gøre mere selv. Europa må på alle måder tage et større ansvar efter valget af Trump, og det vil være en fordel for det europæiske samarbejde.
Hvis Trumps kurtisering af Ruslands Vladimir Putin vil manifestere sig i et konkret samarbejde, er der håb om en fredelig løsning i Syrien. Og hvis islamismen manifesterer sig som den største trussel, som den kristne verden står over for, vil et samarbejde med Rusland være naturligt. Måske vil en nedtrapning af konfliktniveauet mellem Rusland og Vesten tilmed kunne virke modererende på det russiske styre og fremme en gensidig forståelse. Trump kan i sin udenrigspolitik komme til at udfylde et magttomrum.
Historien gentager sig ikke, og republikaneren Donald Trump ligner ikke republikaneren Ronald Reagan. Men da han blev valgt som præsident i 1980, var hverken det etablerede USA’s eller Europas forventninger høje. Men Reagan blev en fremragende præsident. Trump er et eksperiment, og skulle eksperimentet gå galt, vil det amerikanske politiske system delvist kunne lamme præsidentens handleevne. Trump er også en outsider. Hans vælgere har vægtet chancen for, at han kan skabe forandringer, højere end risikoen for, at han som uerfaren politisk figur fører USA og verden ud på risikofyldte afveje.
Trumps vælgere har ønsket et opgør med vanetænkning og den etablerede politiske elites måde at ræsonnere på. Det kan gå galt, men det kan også vise sig at være både frigørende og sundt for samfundsudviklingen.
Trump vil som person helt givet udfordre både normen og etikken for god adfærd. Han vil også med sin opblæste stil og primitive retorik udfordre respekten om præsidentembedet. Men når alt kommer til alt, er det ikke respekten, der skaber en god præsident. Det lyder håbefyldt, men det bedste bud er, at Trump bliver bedre end frygtet.