På Sikringsafdelingen i Nykøbing Sjælland er nogle af landets farligste psykisk syge kriminelle indlagt. De har det dårligt, og de er til fare for deres omgivelser. På afdelingen har man en særlig praksis med at fiksere folk. De fikseres ikke liggende, men bindes på hænder og fødder. Det er en praksis, der ikke er i overensstemmelse med dansk lovgivning. Det er ganske enkelt ulovligt, og Sundhedsmini-steriet har i foråret bedt om, at metoden ophører. Det er ikke sket, og sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) har i denne uge bedt om, at denne praksis straks stoppes. Det skal institutionen og regionen naturligvis rette sig efter. Sådan er reglerne.
En institution kan ikke efter forgodtbefindende bøje lovgivningen, heller ikke når det gælder psykisk syge kriminelle.
Når det er sagt, så er der også grund til en vis besindelse. Den oppegående tvangsfiksering er kommet frem i forbindelse med offentliggørelsen af en rapport fra Europarådets torturkomité, der har besøgt to hospitaler i Danmark. Rapporten kritiserer den omfattende brug af bæltefiksering i Danmark. En lignende kritik i 2004 førte til en markant nedgang i antallet af bæltefikseringer, men tallet er siden steget igen til knap 7000 årligt. Mishandling af patienterne kalder komiteens formand det i Politiken, hvor det dog ikke fremgår, hvilke særlige overvejelser der ligger bag, at en komité for tortur undersøger forhold på sygehuse for kriminelle psykiatriske patienter.
Den ansvarlige overlæge i Nykøbing Falster forsvarer tvangsfikseringer både liggende og oppegående. Det er, mener hun, det bedste alternativ til dyb medicinering, som er udbredt i visse lande og inden for visse psykiatriske behandlingstraditioner. Og den oppegående tvangsfiksering giver dog den indsatte mulighed for at gå rundt, få frisk luft og terapi. Siger hun.
Hvad der er op og ned i den faglige diskussion er vanskeligt at vurdere for offentligheden og må vel i sidste ende komme an på en konkret vurdering inden for lovens rammer, naturligvis.
Og det er så her, at man må opfordre sundhedsministeren til ikke alene at sætte handling bag ordene om at få stoppet den ulovlige praksis, men også at underkaste metoden en ordentlig undersøgelse. Det kan jo være, at de har ret, de læger og regionale sundhedspolitikere, der står bag og bakker op om den omtalte praksis. Umiddelbart er det i hvert fald ikke soleklart, at Europarådets torturkomité skulle have større indsigt i behandlingen af kriminelle psykisk syge end de ansvarlige læger. Men holde loven skal de dog alligevel.
bsl