Tænk dig om før du ikke stemmer

Lokale valg er vigtige, selvom det ikke altid virker sådan

"Uden stemmer falder demokratiet som samfundsmodel, og det er som bekendt den mindst ringe model, vi kender. Alternativet er ikke nogen farbar vej," skriver Jakob Holm i dagens leder.
"Uden stemmer falder demokratiet som samfundsmodel, og det er som bekendt den mindst ringe model, vi kender. Alternativet er ikke nogen farbar vej," skriver Jakob Holm i dagens leder. Foto: Annelene Petersen Denmark.

I dag skal vi til valg i Danmark. Over det ganske land er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd. Desværre tyder meget på, at det lokale demokrati ikke er den attraktion for mange vælgere, som det burde være, og at valgdeltagelsen i dag ikke bliver meget bedre end de 66 procent af vælgerne, som satte et kryds ved lokalvalget i 2009.

Som avisen før har skrevet på lederplads, er denne udvikling demokratisk set ulykkelig, for det er jo lige netop på det kommunale plan, at mange borgere kan se, hvad de egentlig får af service og velfærd for de mange skattekroner, der inddrives både kommunalt og på landsplan.

Kommunalpolitikerne skal i høj grad være med til at afgøre væsentlige spørgsmål i vores hverdag som for eksempel kvaliteten og serviceniveauet i de lokale daginstitutioner, skolerne, ældreplejen og sygehusene for nu bare at nævne de mest væsentlige.

LÆS OGSÅ: Valgforskere: Sådan finder du ud af hvem du skal stemme på

Valget kommer i kølvandet på et rekordstort antal kampagner, der har forsøgt at få danskerne til at stemme. Flere af de eksperter, som Kristeligt Dagblad har talt med, tror på en marginal forbedring af stemmeprocenten som et resultat af kampagnerne, men flere forskere stiller spørgsmål ved, hvorvidt stemmeprocenten i sig selv er en målestok for et velfungerende demokrati:

Hvis folk bare stemmer for at stemme, kan det næsten være lige meget. Man skal stemme, fordi man har en mening om, hvordan man mener, kandidaterne kan gøre en forskel i kommunen, og fordi man vil opnå noget med sin stemme altså en bedre kommune. Hvis man ikke interesserer sig for kommunalpolitik og ikke ved noget som helst om det, hvorfor så stemme?

LÆS OGSÅ: Knap hver anden lokalliste er et enmandsprojekt

Sådan lyder det for eksempel fra valgforsker Jørgen Elklit, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, i dagens avis. Og Elklit har måske en tankevækkende pointe her. Flere af de landsdækkende kampagner forsøger faktisk at få folk til at stemme som var det en moralsk pligt og ikke andet.

At stemme er snarere en demokratisk ret, end det er en moralsk pligt. Og at stemmeprocenten ved lokalvalg nu er faldet i 35 år er foruroligende. Ikke af moralske grunde, men fordi det må betyde, at en større procentdel af vælgerkorpset måske har mistet en tidligere tids idealistiske forståelse af demokratiske valg, hvor indignationen over samfundets uretfærdigheder var drivkraften for politikere.

Denne politiske idealisme kan være svær at få øje på mange steder i dag, men derfor skal man alligevel stemme. For uden stemmer falder demokratiet som samfundsmodel, og det er som bekendt den mindst ringe model, vi kender. Alternativet er ikke nogen farbar vej.