Det politiske liv er gået i selvsving over, at udlændinge, der arbejder i Danmark, også har ret til dagpenge, børnepenge og måske andre velfærdsydelser. De populistiske standpunkter står i kø over for en regering, der egentlig bare har prøvet at overholde EUs regler på området.
Dybest set eksisterer problemet velfærdsturisme ikke. De polakker, rumænere og andre, der modtager støtte fra Danmark, gør det, fordi de arbejder her. Tidligere handlede debatten om det dræn på velfærden, der kom fra indvandrere, der ikke arbejder. Men nu handler debatten om dem, der arbejder. De dræner ikke de offentlige kasser. Alle undersøgelser viser, at de bidrager med mere i skat, end de modtager i sociale ydelser. Dertil kommer, at de i høj grad er med til at lukke huller på arbejdsmarkedet herhjemme, så det fungerer bedre.
LÆS OGSÅ: Formand for dødshjælp-forening fik arv fra person, han hjalp til at begå selvmord
Når det er sagt, er der et problem. Det er mere oplevet, end det er konkret. EU er ingen social union, som Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har sagt. Der skal være plads til medlemslandenes forskelligheder. I Danmark er der igennem årtier opbygget et generøst velfærdssystem, der baserer sig på en usynlig kontrakt mellem generationer og borgere og stat. I de unge år modtager man fra staten for senere at betale tilbage, når man arbejder, for så igen at modtage, når man går på pension.
Det er denne kontrakt, der er udfordret, fordi mange borgere oplever det som moralsk krænkende eller stødende for retsbevidstheden, at udenlandsk arbejdskraft har ret til at sende børnepenge hjem fra første dag, de opholder sig i Danmark. De har ret til dagpenge, hvis retten er optjent i et andet EU-land, og de får måske med tiden ret til andre velfærdsydelser, i takt med at EU-lovgivningen breder sig til nye områder. Derfor handler sagen ikke kun om at overholde EU-reglerne, men også om at forholde sig til problemet politisk.
Uanset om det er reelt eller ej, er den såkaldte velfærdsturisme et problem, hvis befolkningen opfatter den som et problem.
Derfor bør emnet drøftes på europæisk niveau med det for øje, at der skal dæmmes op for en voksende modstand over for det EU-samarbejde, der tjener os alle bedst.
En værdig død
Penge for dødshjælp er forkert
Danskeren Flemming Schollaart er formand for den selvbestaltede organisation En Værdig Død og har hjulpet fire danskere til at begå assisteret selvmord i Schweiz, der som eneste land tillader det. Han er tilhænger af indførelsen af aktiv dødshjælp i Danmark og lobbyer for det.
Selvom Schollaart ikke har krævet penge for at hjælpe danskerne til Schweiz, viser det sig nu, at han har arvet 200.000 kroner fra en af dem, han har hjulpet til at begå selvmord.
Det er dybt problematisk. Måske er hans selvmordstrafik ulovlig, og det burde i hvert fald være ulovligt at modtage penge og arv af selvmordskandidaterne. Det er nærliggende at tænke, at der kunne være en ganske god timeløn ved at satse på at modtage arv fra de dødssyge mennesker, der hjælpes til at tage deres eget liv. Sagen er endnu et argument imod aktiv dødshjælp og assisteret selvmord.
Hvordan afgør man, om de pårørende, der hjælper den syge mod en hurtigere død, gør det for at få arven udbetalt lidt før? Lad os i stedet værne om en rigtig værdig død. bjer