"FÆLLESSKABET I DET DANSKE samfund bygger på det kristne livssyn med respekt for andres tro og holdninger". Sådan står der lige nu i regeringspartiet Venstres principprogram fra 1995. Men hvis Venstres ledende kirkepolitikere, undervisnings- og kirkeminister Bertel Haarder og kirkeordfører Birthe Rønn Hornbech får deres vilje, så bliver denne formulering fjernet fuldstændigt fra det nye principprogram på partiets landsmøde i Odense i denne weekend.
I Kristeligt Dagblad onsdag den 15. november kaldte Rønn Hornbech det for "ulækkert ud over alle grænser" at henvise til det kristne menneskesyn i et politisk partiprogram. Denne holdning vil nok undre en del folk, da Bertel Haarder og Birthe Rønn Hornbech jo som bekendt ikke normalt kan betegnes som modstandere af kristendom og kirke. Snarere tværtimod.
Birthe Rønn Hornbech har dog et par gode pointer, hvis det, hun mener, er, at man med denne formulering i principprogrammet som parti prøver på at tage politisk patent på kristendommen eller prøver på at skubbe ikke-kristne eller indvandrere væk fra partiet. Hvis man for at blive medlem af Venstre skal møde op med en gyldig, kristen dåbsattest, så kan formuleringen forstås som "ulækker". Og det kan den også, hvis det, der menes med den i grunden ret intetsigende formulering "kristne livssyn", er, at man som kristent menneske kun kan stemme på partiet Venstre. For kristendommen må aldrig tages som gidsel af noget politisk parti, og det enkelte menneskes kristne livssyn kan lige så godt føre til medlemskab af SF eller DF, som det kan føre til medlemskab af Venstre.
Men spørgsmålet er, om ikke formuleringen i partiprogrammet er ment som noget helt andet end et forsøg på enten at tage patent på kristendommen politisk eller at holde ikke-kristne uden for al politisk indflydelse? Formuleringen kan jo nemlig lige så vel forstås som en historisk anerkendelse af kristendommens frugtbare indflydelse på stort set al dansk kultur.
I Kristeligt Dagblad torsdag den 16. november fremgik det, at Venstre kun fra 1970 til 1986 helt undlod at referere til Danmarks kristne værdigrundlag i sine partiprogrammer. Ellers har der i størstedelen af det gamle, grundtvigianske bondepartis historie været henvisninger til den kristne arv.
I det meste af det 20. århundrede har det positive forhold til kristendommen kunnet tages som en selvfølge, men sådan er det ikke mere i det gennemsekulariserede danske samfund anno 2006. Ikke mindst den relativt nye sekularisering af det borgerlige Danmark kan og må bekymre folk, der mener, at kristendommen stadig har en positiv rolle at spille i samfundet. I Venstres Ungdom er det positive forhold til kristendom langt fra en selvfølge, og de unge i partiet vil da også stille forslag om adskillelse af stat og kirke på weekendens møde. Alene af den grund bør partiet fastholde en formulering, der anerkender kristendommens positive rolle i Danmark. Alt andet vil være dårlig timing lige nu og sende det helt forkerte signal.
holm