Verden er blevet et bedre sted

Fokus på klodens dårligdomme skygger for den reelle udvikling

Her på årets sidste dag er der nok at bekymre sig om, og derfor er det godt at vende blikket mod et af årets lyspunkter: Et tv-indslag med en svensk statistiker og professor, Hans Rosling, der i de senere år er blevet kendt for at formidle et verdensbillede set fra en anden vinkel end i hvert fald tv-mediernes forenklede.

I indslaget i DR 2's Deadline, der indtil nu er set af tæt ved tre millioner mennesker, forklarer den engagerede professor i et malerisk billedsprog og ved hjælp af æbler, som han flytter rundt foran den næsten måbende tv-vært, hvordan verden engang var et sted, hvor hovedparten af befolkningen levede i stor fattigdom.

I dag gør stadigt færre det. Flere og flere mennesker kloden rundt flytter op i middelklassen i takt med bedre uddannelse og økonomisk fremgang. Befolkningstilvæksten på kloden - som helhed - er under kontrol. 9 ud af 10 piger går i skole. En meget stor del af alle børn vaccineres. 8 ud af 10 indbyggere på kloden har elektricitet.

Hans Roslings interessante verdensbillede rummer den kritik af medierne, at hvis man vil forstå verdens virkelige udvikling, kan man ikke bruge medierne til det. Udviklingen går så langsomt, at den unddrager sig mediernes bevågenhed.

Helt ret har han ikke, for i det forgange år har verden og medierne markeret, at den målsætning om social fremgang for klodens fattigste, der blev formuleret ved årtusindeskiftet som FN's 2015-mål, i udstrakt grad er blevet indfriet. Antallet af mennesker på kloden, der lever i ekstrem fattigdom, er halveret siden 1990. Flere og flere får skolegang og uddannelse. Der indskrives i dag - med regionale forskelle - lige så mange piger som drenge i skolerne kloden rundt. Kvinders ligestilling nyder generelt fremskridt.

Børnedødeligheden er halveret. Kvinders dødelighed ved fødsler er markant dalende. Det samme er antallet af hiv- og aids-tilfælde. Mange flere har rent drikkevand og adgang til toiletforhold. En stadig mindre andel af klodens befolkning bor i slum. U-landenes eksport vokser. 95 procent af kloden er dækket af mobilsignal, og der findes nu syv milliarder mobiltelefoner i verden.

Alt det har medierne rapporteret om, men Hans Rosling har ret i, at den dårlige historie har fyldt mere end den gode. Andre har i årets løb gjort opmærksom på, at det samme er tilfældet, når det gælder klodens fredelige tilstand. Set med historiens perspektiv lever vi nemlig i en uhørt fredelig tidsalder.

Det skulle man ikke tro, når man følger mediernes fokus på krige i verden, ikke mindst den i Syrien. Men det er lettere at rapportere om krige, der er der, end om krige, der ikke er der, og derfor får freden ikke nogen særlig god og udbredt pressedækning.

Alt dette er vigtig viden for at have et balanceret billede af verdens sande tilstand. Men det er indlysende, at det entydigt positive billede af verden heller ikke er retvisende.

Vi lægger et år bag os, som mere end tidligere er præget af opbrud i den vante samfundsorden. Terroren er blevet en fast del af vores virkelighed. Flygtningestrømmen forekommer at være både ukontrollerbar og ustoppelig og er et vidnesbyrd om, at vi lever i en globaliseret verden, hvor mennesker let kan rejse, også dem, der ikke flygter fra krig, men fra fattigdom.

Mange herhjemme frygter med rette for velfærdens fremtid og for samfundets evne til at indoptage store antal mennesker med fremmed kultur, religion og værdier. Men verden er trods den historisk store flygtningestrøm ikke af lave. Den er blevet et bedre sted at være for mange mennesker, og det er der grund til at minde om her på årets sidste dag.

GODT NYTÅR!