Det kan godt være, at årstidens mørke og kulde gør det svært for mange af os at komme ud af fjerene om morgenen. Ikke engang tanken om et nærende morgenmåltid gør det altid nemmere. Men for dem, som aldrig skal ud af fjerene, havens fugle, forholder det sig lige modsat.
De små bevingede dyr har således ikke problemer med at få øjne om morgenen. Så snart mørket gør tegn til at vige pladsen til fordel for dagslyset, er de klar til at søge efter føde. Der er ingen tid at spilde – for fuglene handler det om liv og død. Det fortæller Allan Gudio Nielsen, naturvejleder i Fugleværnsfonden.
”Mange af vores småfugle ligger lige på eksistensgrænsen efter en lang nat, hvor de har brugt alle reserver på at overleve. Tag for eksempel en mejse, som har en lille krop og en stor overflade. Den forbrænder hurtigt og skal hurtigt have noget at spise. Ved frosten er varmetabet endnu større, og det er derfor vigtigt, at man ikke bare fodrer fuglene med brødkrummer. Det er der simpelthen ikke gods nok i,” siger han.
I stedet for resterne fra morgenrundstykkerne bør man i stedet nære fuglene med kerner og nødder. Særligt hasselnødder, jordnødder (der dog ikke må være grønne, for så er de giftige) og solsikkekerner er med Allan Gudio Nielsens ord ”ren raketbrændstof” for havens fugle, og kan man få fat i nogle af de sorte solsikkefrø, der har et betragteligt højere fedtindhold end de stribede, vil man have gjort fuglene en god gerning. Modsat vi mennesker, der i en lækkersulten stund kan finde på at spise det usunde, hvide brød først, så er fuglene heldigvis så praktisk indrettet, at de går efter det, der giver dem de bedste overlevelsesmuligheder her og nu.
Hjemme hos Allan Gudio Nielsen er familien så bidt af fugle, at de aldrig ser morgen-tv, men i stedet underholdes af fuglene i deres have. Men helt af sig selv kommer de dog ikke. Er der bedre betingelser hos naboen, vælger de hans have. Så skal vinduesunderholdningen sikres, må man gøre sig attraktiv for fuglene.
”Man skal fodre varieret. Ud over kerner og nødder er æbler, uanset om de er friske eller rådne, noget, som især solsorte og drosler gerne kaster sig over. Derudover kan man øge mængden af fugle i haven med 25 procent, hvis de har adgang til drikkelse. Hvis fuglene skal holde sig varme i vinternætterne, så skal de pleje deres fjerdragt godt, og det bruger de vandet til,” siger Allan Gudio Nielsen.
Det er også altid godt at have et foderbræt i haven. Det kan blandt andet gøre det lidt sværere for katte at få fat i fuglene, hvis ellers det placeres et sted, hvor fuglene har et godt overblik.
Der er imidlertid et enkelt, men dog betydeligt problem med mange af de foderbrætter, der findes i de danske haver.
”Mange er groft sagt nogle svin med foderbrætterne. Når man samler så mange fugle på et bræt, så klatter de selvfølgelig, og det medbringer smittekimer. Derfor bør man hver 14. dag hælde kogende vand henover brættet, ligesom det også er en god idé i det hele taget at fodre forskellige steder i haven, da de grene, fuglene sidder på, også er smittekilder. Læg for eksempel mærke til, hvor ofte der sidder små oppustede bogfinker på jorden – det gør de, fordi de er syge,” siger Allan Gudio Nielsen, der helt overordnet opfordrer til at begrænse mængden af foder på jorden, da dette også tiltrækker rotter og mus.
En af myterne omkring fuglefodring er, at man ikke skal begynde at fodre fugle i haven, hvis ikke man er sikker på, at man kan blive ved at gøre det. Det har især heddet sig, at sommerhusejere ikke bør fodre fugle, fordi de kun opholder sig i sommerhuset periodevis. Det skulle angiveligt forvirre fuglene og få dem til at sulte, hvis fodringen efter en periode pludselig ophører. Men der er ikke hold i myten ifølge ornitologen.
”Det passer ikke. Fuglene finder let et andet sted at spise i stedet. Når jeg kommer op til min ødegård i Sverige og stiger ud af bilen, så kalder spætmejsen med det samme. Den ved, at det er lig med mad, når vi kommer. Men når vi så ikke er der, klarer den sig også fint,” siger Allan Gudio Nielsen.