Jeg mærker, det er weekend, når alle andre begynder at slappe af ved 12-tiden om fredagen. Så får jeg ikke så mange opringninger som normalt. Jeg mærker det også ved, at mine børn og venner er ekstra søde til at ringe og invitere mig ud til et eller andet.
Jeg vil gerne vågne af mig selv. Og jeg er nødt til at have ro, indtil jeg har fået min morgenmad, for inden da er min forstand deponeret under dynerne. Jeg vil også gerne have fred til at læse aviser. Jeg læser tre hver dag: Politiken, Berlingske og Frederiksborg Amtsavis. Det kan jeg sagtens bruge en hel formiddag på. Jeg elsker også at gætte avisernes krydsord, men ofte skal jeg dog et eller andet, så jeg får ikke altid læst aviserne så grundigt, som jeg gerne vil.
I en weekend vil jeg også meget gerne på en udstilling, helst en kunstudstilling. Gerne Louisiana, som jeg er medlem af. Mine børn og venner er flinke til at køre mig rundt. Om aftenen vil jeg helst være sammen med nogen, for jeg er en rigtig selskabspapegøje. I weekenden er jeg ude mindst en af aftenerne, typisk til en privat middag.
Jeg vil gerne have klaret de mange breve, jeg får. Det kniber indimellem at få dem alle besvaret, ikke mindst fordi så mange skriver i hånden. Det er sikkert af høflighed og gammel skik, men de fleste har en ulæselig håndskrift, navnlig for sådan en gammel dame som mig, så ganske ofte får jeg en af mine døtre til at oversætte. Særligt her op til jul er der mange, men normalt får jeg to-tre breve hver weekend, alle sammen alenlange beskrivelser af folks private oplevelser og fortrædeligheder. De vil gerne fortælle om deres liv og høre, hvad jeg mener om det. Det skyldes nok, at jeg engang havde en brevkasse i Berlingske, men det er jo mange år siden efterhånden. Sådan er det tit: Jeg indhentes hele tiden af min skæbne, synes jeg, ikke mindst i weekenden.
Skal jeg holde middagsselskab, inviterer jeg folk ud. Efter at jeg er flyttet, har jeg ikke længere plads. Desuden er alt mit sølvtøj blevet hugget, og min faste hushjælp, Nora, er død. Engang havde jeg mange middagsselskaber. Jeg lavede som regel maden og dækkede bord, og så havde Nora styr på resten, men nu er det mere praktisk at finde en hyggelig restaurant og få det hele serveret. Så kan jeg også bedre koncentrere mig om at være en god vært.
På en søndag håber jeg, at der er noget ordentligt i fjernsynet, hvis jeg er hjemme. Helst noget klassisk musik eller nogle interessante samfundsdiskussioner. Jeg holder også af at se de der udsendelse om antik. Så sidder jeg og gætter med. Jeg har selv rigtig meget skidt og ragelse samlet sammen, og nogle gange kan jeg pludselig høre i udsendelsen, at noget af det faktisk er penge værd.
Skal jeg ud af huset, kører jeg gerne med venner eller familie til et smukt sted. Jeg har en ret stor og helt fantastisk familie, så det gør vi heldigvis tit. Hvis ikke der er nogen sociale tilbud, har jeg en samling af klassiske cd’er, som jeg kan trøste mig med. Jeg hører ikke andet end klassisk musik og visesangere. Muzak er mig en vederstyggelighed.
Inden jeg går til ro, vil jeg gerne læse. Jeg er sengelæser. Det har også noget med mit syn at gøre. Min sengelampe er lige tilpas stærk. Så læser jeg alt muligt, både på dansk og engelsk og tysk. Jeg kan godt lide at følge lidt med i, hvad der er kommet af nye ting, men det skal ikke være krimier eller den slags underholdning. Senest har jeg blandt andet læst ”Der Überlaufer” af Siegfried Lenz. Jeg er jo fra før nazismen, så selvfølgelig kan jeg tysk. Mit tyske forfaldt under Besættelsen, men siden tog jeg det op igen, for jeg har altid været vild med tyske digte.