Jeg mærker, det er weekend, i det øjeblik, vækkeuret ringer, og det gør det ved sekstiden. I weekenden arbejder jeg med mit drengekor allerede fra klokken 8.15, fordi vi altid har fromesser og højmesser. Her i julemåneden er der særligt mange koncerter over hele landet, så der er fart på weekenderne.
Jeg vil gerne vågne tidligt for at undgå stress. Inden jeg møder koret, drikker jeg kaffe og et ingefærdshot. Jeg læser som regel også avis. I papirform får jeg Kristeligt Dagblad, Politiken og Berlingske, og så har jeg gennem mange år set den amerikanske nyhedsstation Fox News og læst højreradikale blogs. Det er så nemt kun at læse ting, der blot er et ekko af ens eget verdenssyn. På denne måde bliver jeg udfordret fra et helt andet ståsted end mit eget, og det er med til at udvide min horisont.
I en weekend vil jeg faktisk gerne arbejde, for det er meget lystbetonet for mig. Men jeg nyder også at gå i biografen med min kone eller køre ud til Vesterhavet og blive blæst igennem. Så ser vi på fugle eller plukker svampe på vej hjem alt efter årstiden. Når det er muligt, må der også gerne foregå ting, der ikke har med kirken og musikken at gøre. Jeg går meget gerne i haven. For tiden kigger jeg dog mest ud af vinduet, hvor jeg kan se håndværkerne bygge en ny carport. Min nære ven, kunstneren Ingvar Cronhammar, har tegnet den, så jeg er lidt spændt på, hvordan det bliver at køre bilen ind i den.
Skal jeg holde et middagsselskab , inviterer vi til morgenmad i stedet for middag. Så kommer folk klare i hovedet og diskussionslystne. Vi inviterer altid sådan, at ikke alle kender hinanden i forvejen, for på den måde kan nye fællesskaber bedre opstå. Vi pusler faktisk med en idé om at udbrede konceptet til hele byen, så folk får mulighed for at spise og synge sammen på tværs af generationer og andre skel. Sådan som verden udvikler sig i disse år, er der brug for mere rummelighed.
På en søndag er musikken i højsædet, ikke mindst i december. Det er enormt livgivende for mig at opleve selv drenge i 4. klasse, som er de yngste i Herning Kirkes Drengekor, blive fuldstændigt opslugt af Mozart, Bach eller Händel. At se dem gå helt fordomsfrie til musikken og udvikle en kvalitetssans og en disciplin, der er med til at styrke dem som mennesker.
Skal jeg ud af huset , tager jeg langt væk. Mine arbejdsdage er meget lange i december, så efter anden juledag har jeg brug for et sceneskift. Min kone og jeg tager typisk til Asien, i år er det Myanmar, og så sidder vi der på plasticstole i Yangon og spiser mad, vi ikke helt ved, hvad er, omgivet af mennesker, der er meget anderledes end os – og med ekkoet af juleoratoriet i hovedet. Det er en god måde at slutte året og begynde et nyt.
Inden jeg sover , læser jeg altid. Gerne om engelske haver eller folk, der har sat sig noget stort for og skabt varige aftryk. Lige nu læser jeg Desmond Tutus prædikener. Han er en fantastisk tænker, og hans kredsen om, hvad det vil sige at tilgive og rumme mennesker, man er uenig med, har en stor skønhed i sig. Og man skal jo frelse verden med skønhed, som Dostojevskij sagde.