Ret og vrang på færøsk

På Færøerne går mange kvinder i strikkeklub. En gruppe færøske kvinder på Fyn holder traditionen i live, når de hver 14. dag mødes for at strikke, snakke og spise kage

Cirka hver 14. dag – i hvert fald i vinterhalvåret – viderefører den færøske strikkeklub den tradition, de fleste af dem er vokset op med.
Cirka hver 14. dag – i hvert fald i vinterhalvåret – viderefører den færøske strikkeklub den tradition, de fleste af dem er vokset op med. Foto: Michael Drost-Hansen.

I den varme stue i huset i Odenses udkant går snak og strikkepinde omtrent lige lystigt – strikkerierne på færøsk, snakken på skiftevis dansk og færøsk.

Cirka hver anden uge i hvert fald i vinterhalvåret mødes otte færøske kvinder hos Jónbjørg Poulsen for at videreføre den tradition, de fleste af dem er vokset op med.

”Min mormor strikkede meget. Ikke så meget min mor. Måske fordi hun havde os fire børn at holde øje med. Dengang vi var børn, gik vi i strikkeklub, fordi mødrene gjorde det, så syntes vi også, at vi skulle med. Så fik vi hjemmebagt kage, men jeg ved ikke hvor meget, vi egentlig fik strikket,” fortæller Gudrid Nattestad, der selv startede i strikkeklub i syvende klasse.

Sunrid Iversen fortæller, at hun kunne strikke, allerede inden hun begyndte i skolen, og for de fleste andre gælder det, at de har lært håndværket, inden de blev voksne. Og så er der lige Arnhild Tausen, der var 18 år, inden hun fik godt greb om garn og pinde.

”Jeg blev mor i en ung alder, og da jeg skulle have mit første barn, sagde min svigermor til mig, at man altså ikke kunne få børn uden at kunne strikke. Og så måtte jeg jo i gang,” siger hun muntert, stadig med blikket fæstnet på sit strikketøj, mens de andre griner.

”Nu er vi da vist ved at være kage- og kaffesultne,” lyder det fra Rúna Holm som et venligt hint til dagens værtinde om, at hun gerne må se at få sat kaffen over.

Jónbjørg Poulsen smutter i køkkenet, imens strikkeriet fortsætter i stuen, hvor fem af kvinderne fortæller, at de stammer fra samme lille by på Færøerne.

To er fra andre byer, men dog samme ø, og kun Natja Erlingsson, der er med i strikkeklubben for første gang, stammer fra en anden af Færøernes i alt 18 øer.

Video: To kvinder fortæller, hvorfor de er med i strikkeklubben 


Der er ingen tvivl om, at kvinderne hygger sig i hinandens selskab, og selvom de har strikketøjet mellem hænderne, er det ikke kun for at diskutere garnkvalitet og strikkeopskrifter, at de mødes.

”Vi kommer alle fra Fær-øerne, hvor man strikker meget, og så er det bare hyggeligt at mødes og snakke og strikke samtidig,” siger Kristianna Lisberg , der om kort tid vender tilbage til Færøerne efter fire år i Danmark.

Der er stor forskel på, hvad og hvor meget de otte hver især får strikket til hverdag. Nogle strikker stort set hver dag og kan sidde og se tv, mens strikkepindene kører i fulde omdrejninger, mens andre kun får strikket periodevis og har brug for at holde øjnene på garnmaskerne, for at de ikke skal løbe løbsk.

For flere af dem gælder det, at også deres døtre kan strikke, og de er enige om, at det i hvert fald på Færøerne er blevet moderne hos de unge piger at strikke.

De går også i strikkeklubber, men strikker måske i lige så høj grad for at kunne fremstille deres egne unikke kreationer. Det sparer dem for mange penge i forhold til, hvis de skulle købe færdig- lavet tøj af færøsk garn. For selvom uldgarnet ikke er helt billigt, ville det stadig være mange gange dyrere at købe en færdigstrikket vare.

”Den her trøje har måske kostet 300 kroner i garn, men den ville hurtigt koste over 1500 kroner i en butik,” siger Gudrid Nattestad og tager fat i den sort- og hvidstrikkede trøje, hun har på, og som hun har brugt en måneds tid på at lave.

Kaffen bliver efterspurgt nok engang, og Jónbjørg Poulsen, der har vist en række lækre, færøske strikkerier frem: sjaler, undertrøjer, sutsko og strømper, til avisens udsendte, melder, at kaffen skam længe er klar. Det samme er kagen, og det er vigtigt, forstås. Ingen strikkeklub uden bagværk.

”Ikke engang det sønderjyske kagebord ville kunne leve op til et ægte, færøsk kagebord,” siger Gudrid Nattestad, inden hun og de andre pakker strikketøj og opskrifter i tasken og gør klar til mere hyggesnak omkring kaffebordet.