Glem ikke englehop

Englestatue.

Englestatue. Foto: Mikkel Østergaard/ Denmark / Scanpix

Måske var det, fordi jeg altid lavede 50 englehop hver aften, inden jeg gik i seng, at jeg i sin tid løb så stærkt og aldrig blev skadet

Måske var det, fordi jeg altid lavede 50 englehop hver aften, inden jeg gik i seng, at jeg i sin tid løb så stærkt og aldrig blev skadet.

Lige meget hvor træt jeg er, så gemmer jeg altid en lille spand kul til de sidste hundrede meter. Det går vel egentlig ikke særlig stærkt, men jeg kalder det alligevel at sprinte. Så vidt jeg ved, er der ikke taget patent på ordet, og da løb har været en så central del af mit liv, så agter jeg at bruge det, som det passer mig. Det sker, at jeg lukker øjnene for at forstærke følelsen, og da ryger jeg automatisk mere end 50 år tilbage i tiden. Til en frostklar vinteraften, da jeg trænede alene på vejen med den sparsomme gadebelysning, hvor der netop var en lang strækning, først med et blødt sving og så en lang, ujævn villavej. Og benene, som gik så flyvende stærkt. Jeg husker, at jeg netop den aften sendte min træner, som den vinter havde lagt vægt på at styrke det eksplosive afsæt, en taknemmelig tanke.

LÆS OGSÅ: Cykling, der er hårdt på den sjove måde

Disse nostalgiske tanker dukkede op, da jeg forleden dag læste en artikel af min berømte landsmand udi atletikken Vebjørn Rodal løberen, som sensationelt vandt guld på 800 meter ved OL i Atlanta i 1996 (de fleste danskere mener nok, at det var, fordi Wilson Kipketer endnu ikke havde fået dansk statsborgerskab og ikke kunne deltage, men det taler man sjældent om i Norge).

I den norske avis VG skrev han, at den største fejl, almindelige motionister gør, er, at de aldrig træner sprint. Han mener, at vi kan forbedre vores løb radikalt og mindske skadesrisikoen ved at styrke det eksplosive afsæt. Min erfaring siger mig, at han har ret. For når foråret for alvor lokker os ud på motionsstierne, og vi ivrigt tager fat på at realisere de gode nytårsforsætter, som blev opgivet tredje uge i januar, er risikoen for overdrivelse og belastningsskader snublende nær.

Løb er meget belastende for led og bentøj, og derfor skal du huske at styrke de muskler, hvis formål det er at dæmpe stødene og aflaste leddene. Der skal ikke så meget til. Her får du nogle forslag til øvelser, som du uden nævneværdigt besvær kan indpasse i din hverdag hver dag og som på markant vis kan forbedre dit løb og sænke skaderisikoen. Din krop vil takke dig for det!

Benyt enhver lejlighed til at gå ned i knæene til cirka 90 grader og strække krop og arme i et eksplosivt hop og ned igen. Det er dette, som kaldes englehop. Gentag til du bliver træt! Glem ikke at strække vristen i det sidste svip. Når du føler dig frisk, kan du tage en vægt på nakken. Start med en pose ærter, gå derefter over til to kilo hvedemel, fem kilo kartofler og til sidst måske et barn! Børn plejer at synes, det er sjovt.

Støt dig til noget med den ene hånd og foretag englehop på ét ben. Det er svært.

Væn dig til at gå (eller løbe) på trapper med overdrevent kraftfuldt afsæt. Det ser sjovt ud og er fremragende træning. Hvornår hinkede du sidst? Eller sjippede? Det er god træning og sundt for dit indre legebarn.

Kort sagt: Hvad enten du er ude på at forbedre din tid i maraton, eller du blot er blevet lidt tung i afsættet, så har din krop og dine muskler godt af kortvarigt og med saft og kraft at forlade jorden i hop, spjæt og kåde spring.