Han vil lære os glæden ved gentagelsen

I en tid, hvor mange er optaget af at søge nye impulser og indtryk, er der noget befriende ved at komme hjem til sine rødder. At bede Guds ord er som at stå på et fjeld omgivet af sjælens kaos-vrimmel, siger den svenske forfatter Magnus Malm

Magnus Malm mener, at der er en tendens til en privatiseret feel-good-spiritualitet, hvor gudsbilledet bliver reduceret. Selv bruger han bønner fra Bibelen i sine daglige andagter og oplever, at det vender hans indre verden mod en større Gud.
Magnus Malm mener, at der er en tendens til en privatiseret feel-good-spiritualitet, hvor gudsbilledet bliver reduceret. Selv bruger han bønner fra Bibelen i sine daglige andagter og oplever, at det vender hans indre verden mod en større Gud. . Foto: Anders Hllzon.

”Du vil aldrig nå frem til en fuldkommen indre fred og afklaring, hvis du ikke får frigjort dig fra selve begæret efter fred og afklaring. Du kommer aldrig til at kunne bede fuldkomment, før du har frigjort dig fra bønnens nydelse. Hvis du opgiver alle disse begær og længsler og kun søger en eneste ting: Guds vilje, vil han give dig afklaring og fred midt i mødet med konflikter og prøvelser.”

- Thomas Merton (1915-1968)

Det er den svenske forfatter Magnus Malm, som har fundet citatet af den amerikanske munk frem. Magnus Malm, 62 år, har i snart 25 år arbejdet med åndelig vejledning, og hans seneste bog på dansk ”Kendetegn” handler om bøn. Han har noteret sig, at mange har svært ved at bede, fordi sjælen føles som noget i retning af et kaotisk internet-flimmer.

”Vi lever i en kaotisk tid og med et mediestress, som gør det sværere end nogensinde at samle vores opmærksomhed. Der er hele tiden signaler, som kalder på vores opmærksomhed og tvinger os til at fokusere på det ydre. Tænk på livet i en rutebil. I dag sidder 9 ud af 10 med deres smartphone. For få år siden var der mennesker, som sov, nogle så ud af vinduet og sad i deres egne tanker eller talte med sidemanden. Nu har skærmen vundet, og med den ved hånden har man en bestandig flugtmulighed for ens eget indre og dermed også fra bønnen,” siger Magnus Malm.

Selv lever han lidt som en maskinstormer i den lille landejendom på Æbleengen i Vstergötland en times kørsel nordøst for Gøteborg, som han deler med ægtefællen Elisabeth Malm. Han bruger ikke computer, men skriver sine bøger på en skrivemaskine. Vil man lave en aftale med ham, må man sende et brev eller ringe på fastnettelefonen. Jo; han har en gammel mobiltelefon, men det er kun en, han ringer fra. Internet klarer han sig uden, men cd-afspilleren er han glad for, ligesom han nyder traveture og parrets to heste.

”Vi må alle finde vores egen vej, og jeg siger ikke, at andre skal droppe mobiltelefon og computer, men vi har en større frihed til at vælge, end vi sædvanligvis tror, vi har. Og det er en myte, at vi skal være på hele tiden. Jeg tror, mange undervurderer, hvad det gør ved os, at man altid skal være orienteret mod en flimrende verden. Jeg undrer mig over, hvor mange som nærmest naivt siger, at smartphone og internet bare er en neutral teknik,” siger han.

Magnus Malm er kendt for sit forfatterskab og for arbejdet med retræter i den svenske kirke. Inspireret af kloster-traditionen besluttede han for 13 år siden at bygge tidebøn ind i sin hverdag for på den måde dagligt at slutte sig til kirkens bøn. Morgen, middag og aften beder han faste bønner. Han beder ikke lange bønner med egne ord, men beder ord fra Bibelen.

Hans egne erfaringer med tidebønnen gav ham inspirationen til bogen ”Kendetegn”, hvor han skriver om en tidebøn, som kan kombineres med et almindeligt hverdagsliv.

”Gentagelsen gør noget godt ved os. Når sjælen går i alle retninger, er det godt gennem gentagelsen at vende tilbage til centrum. Du kan sammenligne det med, hvad der sker, når du siger til din ægtefælle: Jeg elsker dig. Det giver mening igen og igen,” siger han.

”I en tid, hvor vi er optaget af at søge nye impulser og indtryk, er der noget befriende ved at komme hjem til sine rødder. At bede Guds ord er som at stå på et fjeld omgivet af sjælens kaos-vrimmel. Det giver mig retning, og når jeg beder Guds ord, åbner jeg mit indre for den levende Guds berøring,” siger Magnus Malm.

Nogle dage bruger han blot tre gange fem minutter på tidebønnen, mens han andre dage kan bruge meget længere tid. Han har dog for længst erkendt, at han ikke hver dag kan finde tid til tre bede-stunder.

”Vil man bede tidebønner, skal man lade være med at bebrejde sig selv, at det ikke altid lykkes at finde tiden. Ønsket om at bede tre gange om dagen skal ikke føre til skyldfølelse. Det vigtige er regelmæssigheden som i en venskabsrelation, som også bygger på troskab,” siger han.

Ligesom man i den katolske kirke bruger rosenkransen, mærkede Magnus Malm et behov for at have noget mellem hænderne, når han bad. Han fik skåret et lille kors, en ring og en krybbe, som han bandt sammen med en læderrem. Den lille bedekrans følger med bogen.

”Der skal resolutte former til at hjælpe os med at bede i en så splittet tid. Tegnene hjælper mig til mentalt at være nærværende,” siger han.

Forskere og flere medier har undersøgt danskernes forhold til bøn. Godt halvdelen svarer, når de bliver spurgt i store interviewundersøgelser, at de beder. Kristeligt Dagblad har tidligere gennemført undersøgelser, som viser, at mere end hver fjerde beder dagligt. Men Magnus Malm møder ofte mennesker, som er frustrerede over deres bønsliv.

”Det er en udbredt misforståelse, at forstyrrende tanker vil forsvinde, hvis man beder. Men vi kan ikke slå vores tanker fra. Bøn er mere menneskelig, end vi måske tror,” siger han.

Augustin (354-430) skrev, at mennesket gennem syndefaldet er indkroget i sig selv. Denne indkrogethed, mener Magnus Malm, at man møder, når man begynder at bede. Han oplever, at bønnen i nogle tilfælde fører til en øget selvoptagethed.

”Bøn kan blive endnu en måde at beskæftige dig med dig selv på, hvor du hele tiden arbejder med din egen udvikling og dine egne oplevelser. Men at være kristen er at forenes med Jesus og hans interesser i verden, hvilket indebærer, at du får en personlig relation til Jesus og begynder at se verden med hans øjne,” siger han.

For Magnus Malm er bøn terapi. Han forklarer, at beder man Guds ord, går man ind i en helbredelsesproces.

”Bønnen er en lydighedsnægtelse over for de magter, som kræver, at vi hele tiden gør os synlige for andre. Bøn giver os ro til endelig at blive de mennesker, vi inderst inde er. Mange mennesker lever i eksil fra sig selv. Når vi beder, slipper vi for at arbejde med vores image og kan i stedet optage vores sande identitet. I bønnen kan man komme til en erkendelse af, at Gud var i mit liv, men at jeg var uden for. Jesus kalder dig tilbage til dit eget hus.”

”Bøn er en relation, og manges modvilje mod bøn skyldes, at de ikke mener, at Gud vil være sammen med dem. I bønnen skal man komme som det menneske, man er, uden at pynte sig med titler og prestige. Mange tænker, at de ikke er værd at være sammen med, når de står nøgne, og det bliver en hindring i deres bønsliv, for-di det negative selvbillede holder dem tilbage. Opgaven er at holde op med at se sit liv som en hindring for en Guds-relation,” siger Magnus Malm.