På jagt efter koncentrationen

”Jeg får mere ud af timerne, når jeg er forberedt. Har jeg ikke forberedt mig, er jeg også mere ...

”Jeg får mere ud af timerne, når jeg er forberedt. Har jeg ikke forberedt mig, er jeg også mere tilbøjelig til at logge på Facebook i undervisningen på trods af, at det gør det sværere at følge med,” siger Stine Lin Bak, der hver søndag kommer på en aarhusiansk café for at fordybe sig og finde ro til lektierne. Foto: Lars Aarø/Fokus

Det har ringet ud til læseferie, men internettet gør det svært for mange at finde koncentrationen. Overdrevet medieforbrug fører til søvnunderskud og overstimulering af hjernen, der kan fremkalde ADHD-lignende problemer med opmærksomheden hos raske

Søndag er store studiedag for Stine Lin Bak. Hun er 18 år og går i 2.g. på Aarhus Katedralskole. Efter snart to år på det gamle gymnasium i Aarhus midtby er hun nærmest blevet en mester i at planlægge sin tid. På hverdagene sætter hun op mod halvanden time af til hjemmearbejde, og hver søndag bruger hun fire timer på at arbejde med opgaver til den kommende uge.

Stine Lin Bak har også erfaret, hvor svært det kan være at bevare fokus på fransk grammatik og fordybe sig i lektierne til samfundsfag, men hun har fundet en studierytme, som hjælper hende med at bevare det, som mange af hendes jævnaldrende kæmper med: Koncentrationen.

I en undersøgelse foretaget blandt godt 5000 af landets gymnasieelever svarer knap en tredjedel, at de dagligt eller ofte oplever koncentrationsbesvær på grund af en presset hverdag.

Fem minutters gang fra Stine Lin Baks hjem i Aarhus ligger Løves Bog og VinCafé, hvor der ofte sidder studerende ved bordene. Stine Lin Bak hører efterhånden til blandt stedets stamgæster, for hver søndag tager hun plads med sine bøger og den bærbare computer og bestiller en cappuccino eller som i dag en iskaffe. Kaffen betragter hun som en belønning til sig selv.

”Når jeg sidder på caféen, får jeg mere ro og kan lettere blive forberedt til den nye uge. Hvis jeg er hjemme, så er der også et værelse, som jeg måske burde få ryddet op. Jeg får mere ud af timerne, når jeg er forberedt. Har jeg ikke forberedt mig, er jeg også mere tilbøjelig til at logge på Facebook i undervisningen på trods af, at det gør det sværere at følge med.”

Det er ringet ud til læseferie for afgangseleverne i landets folkeskoler og de elever, som bliver studenter i næste måned. Med læseferien erstattes skemalagte skoleuger af uger, hvor eleverne skal arbejde selvstændigt. For mange er læseferien der, hvor kampen om koncentrationen spidser til. At bøje sig over bøgerne og glemme, at solen skinner, og syrenerne dufter har altid været en styrkeprøve mellem lyst og lektier, men i gymnasieverdenen er der enighed om, at koncentrationen er blevet udfordret de seneste år.

På Hans Scherfigs tid var det foråret, der var forsømt. I dag er det måske koncentrationen, som er forsømt.

Ligesom der er enighed om, at gymnasieeleverne har ondt i koncentrationen, så er mange også sikre på årsagen: De 28 bærbare computere, som typisk bliver slået op i en klasse, når en lektion begynder. Eleverne bruger dem til at tage noter og klare opslag i ordbøger, men med et klik eller to på computeren kan eleverne også boltre sig på de digitale, sociale legepladser.

Og medieforbruget skader koncentrationsevnen. Det fastslår Dorte Ågård fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. Hun har netop færdiggjort en ph.d.-afhandling om gymnasieelevers motivation og vedholdenhed.

Gennem kvalitative observations- og interviewundersøgelser i udvalgte gymnasier kan hun se, hvordan koncentrationen for nogle elever er lige så svær at opdrive som sne i maj. Inden Dorte Ågård blev ansat på Aarhus Universitet, var hun i 16 år gymnasielærer. Hun stoppede som underviser i 2008, men i 2010-2011 vendte hun tilbage til gymnasiet med forskerbriller på og var forundret over den forandring, som var sket på så få år.

”I de år jeg var væk, flyttede de bærbare computere med trådløs opkobling til internettet ind i klasseværelserne, og det var en større omvæltning, end man havde forestillet sig på forhånd. Der er rigtig mange elever, som gerne vil holde opmærksomheden på det faglige stof, men de har svært ved det. Der er kommet en rastløs måde at arbejde på, hvor mange kun kan holde opmærksomheden fanget i få minutter. Først arbejder de på matematikopgaven, og så zapper de ud til Facebook og så tilbage igen,” siger hun.

”Men når man i løbet af dagen får en konstant strøm af skiftende impulser fra en computer eller en smartphone, kan det skabe kognitiv overstimulering. Det er der andre studier, der viser, og det er nærliggende at se det som en del af årsagen til, at eleverne mister koncentrationen,” siger Dorte Ågård.

”Det er ikke gratis for hjernen at være online i så mange timer, som dagens ungdomsgeneration er. Man overbelaster hjernens arbejdshukommelse, hvor man tager ny viden ind. Og hjernen får aldrig fred, for vi fylder alle vores huller ud med ny information. Informationsintensiteten er steget enormt for os alle.”

Og mønsteret er som den berygtede, negative spiral: Når man er overbelastet, kan man paradoksalt nok typisk ikke udholde ro. I stedet kommer rastløsheden, hvor man hele tiden scanner for at se, om der er noget nyt.

”Flere undersøgelser viser, at de unge sover mindre, end de gjorde tidligere, og søvnunderskuddet er med til at nedsætte den kognitive kapacitet. Søvnunderskud og kognitiv overstimulering kan fremkalde ADHD-lignende problemer med opmærksomheden hos raske personer,” siger Dorte Ågård.

Hun ønsker ikke computerne ud af klasseværelserne, men hun mener, at der er brug for en ny bevidsthed om, hvilken rolle computerne skal spille, og at lærerne udvikler en tydelig klasseledelse, som hjælper eleverne med at bruge computerne fornuftigt og ikke bare overlader det til eleverne selv.

Og den vigende koncentration er et tema, mange gymnasier arbejder med i disse år. Selv har Dorte Ågård holdt omkring 75 foredrag blandt undervisere i landets gymnasier.

Aarhus Katedralskole er et af de gymnasier, som har samarbejdet med Dorte Ågård. Konstitueret vicerektor Anders Ølsgaard oplever, at problemet med koncentrationen rammer uens.

”De elever, og ofte dem som ikke er fagligt stærke, bruger de overspringshandlinger, som ligger i at være på nettet, fra de kommer, til de går,” siger han.

Som konstitueret vicerektor er det blandt andet hans job lejlighedsvist at observere undervisningen. Når han gør det, tager han plads bagerst i klasselokalet, og han kan dermed følge, hvordan eleverne bruger deres computere.

”Man kan se, at der er elever, som signalerer, at de er med i undervisningen og kommer med et bidrag til undervisningen, og efterfølgende belønner de sig selv med at klikke ud og for eksempel gå på Facebook,” siger han.

Det aarhusianske gymnasium har prøvet forskellige tiltag for at ændre kulturen. En periode lukkede skolen for adgangen til Facebook for at skabe en debat om forholdet til det sociale medie. Enkelte klasser har haft computerfri skoledage, og overordnet har ledelsen opfordret lærerne til i højere grad at svinge taktstokken.

”Noget handler om klasseledelse og om at ændre læringskulturen i klasserummet og for eksempel sige, at de næste 20 minutter skal computerne være slukket,” siger Anders Ølsgaard.

Lasse Jørgensen, 19 år, går i 2.g. på Aarhus Katedralskole og har engelsk og spansk på højt niveau. Hans MacBook er hans tro følgesvend, som han bruger til at tage noter, men han har desuden altid en fane med Facebook åben i undervisningen. Han er en af dem, som dagligt oplever problemer med at holde koncentrationen.

”Vi har talt om klasserumskultur i klassen, men det er ikke noget, som har hjulpet det store. Vi er mange, som har svært ved at koncentrere os, men jeg tror ikke, det handler om computerne, men mere om, at det kan være svært se meningen med det, som vi arbejder med. Når man ikke ved, hvad man skal bruge det til, man lærer, så er det, at man tænker, at man ligeså godt kan gå på Facebook eller tjekke nyhederne på DRs eller Politikens hjemmesider. Jeg vil gerne lære, men jeg skal kunne se en mening med det,” siger Lasse Jørgensen, som drømmer om en dag at blive journalist.

Det er stort set umuligt at møde Lasse Jørgensen uden at se ham i selskab med enten computeren eller telefonen, som er en såkaldt smartphone med adgang til internettet. Med sine 19 år tilhører han generation Z (årgangene født i perioden 1995-2012). Medieforskerne har døbt generationen ”Head Down Generation”. Hovedet-ned-generationen er som oftest på nettet, og mere end 9 ud af 10 bruger Facebook dagligt. Som minimum tilbringer de fire timer hver dag på internettet enten via telefon eller computer.

”Det er generationen, som altid har hovedet begravet i teknologi, hvor Facebook er det store samlende medie,” siger medieforsker Peter Niegel fra DR Medieforskning og fortsætter:

”Generation Z har internettet med sig, uanset hvor de er, men hvad de bruger det til, er forskelligt, alt efter hvem de er sammen med. Alt er ved fingerspidserne. Det kan se ud, som om de er sammen med forældrene, men så får de en tanke, og et øjeblik efter er de forbundet med deres venner via mobilen eller computeren. De tjekker ind og ud.”

Hanne-Grete Lund er studievejleder på Mulernes Legatskole i Odense og formand for landets omkring 200 studievejledere på de almene gymnasier og HF. Hun genkender billedet af et mindsket opmærksomhedsspand blandt de unge elever.

”De unge har to store problemer: At bevare koncentrationen og at planlægge. Computeren er et fantastisk arbejdsredskab, og jeg ønsker mig ikke tilbage til tiden inden, men samtidig er den en udfordring for de unge, hvilket mange af dem selv er klar over. Mange ved godt, at det ikke er smart at gå på Facebook, men de kan alligevel ikke lade være,” siger hun.

Hvert år afholder hun et læsetræningskursus for de nye elever i 1.g, som bliver en indføring i, hvad det vil sige at være fordybet.

”De skal læse i 80 minutter. Mange af de elever, som kommer i gymnasiet, er katastrofalt dårlige læsere, og omkring halvdelen læser ikke bøger. Øvelsen kan de dårligt finde sig til rette i, men for mange ender det med at blive en god oplevelse, og de finder ro i læsningen. Jeg håber, at de gennem litteraturen kan komme ind i en anden verden, som kan give dem noget, og at oplevelsen kan give dem lyst til at læse,” siger hun.

Problemer med koncentrationen ledsages ofte af problemer med at strukturere ens tid. For snart ni år siden blev der implementeret en gymnasiereform, der stiller større krav til, at eleverne kan strukturere deres tid. En typisk skoleuge består af 30 til 35 lektioner, og desuden skal der sættes to timer af til hjemmearbejde på hverdage og nogle timer i weekenden. For at finde timerne og få det til at hænge sammen med tid til venner, måske et job og fodboldtræningen, skal der planlægges.

”Et stort problem for mange af de unge, som kæmper med at finde koncentrationen, er, at de aldrig slapper af, fordi de aldrig er der, hvor de er. De er hele tiden et andet sted. Går de på café med en veninde, så ved de, at de burde læse, og når de læser, så er de på nettet, og når de skal slappe af, så tænker de på det, som de ikke har fået gjort,” siger Hanne-Grete Lund.

Når hun har samtaler med elever, som er udfordret på koncentrationen, forsøger de at finde måder, hvor eleven kan begrænse sit medieforbrug.

”Jeg foreslår for eksempel, at vi laver en aftale om, at eleven ikke er på telefonen eller computeren fra klokken 23 til klokken 8 de næste tre uger. Efterfølgende tager vi en snak, og mange af de unge siger, at det har været en god oplevelse,” siger hun.

Tilbage til Stine Lin Bak på Løves Bog og VinCafé i Aarhus. Når hun har læst lektien i ”Kongens Fald”, skal hun ud at gå. Efter fire timer i bøgernes verden går hun gerne en time eller løber en tur.

Stine Lin Bak medgiver gerne, at hun er flittig, men understreger, at hun også giver sig selv lov til ikke at præstere maksimalt altid i alle fag. Hun har forsøgt sig med at gå på Facebook for at lade op, men har erkendt, at det ikke er måden, hun får energi på.

”Det ender med, man bliver vanvittig af at se ind i skærmen. Mine øjne må have ro, hvis jeg skal kunne sove om aftenen. Jeg fungerer bedst, hvis jeg ikke laver lektier efter klokken 21. Så slapper jeg nogle gange lidt af med computeren, men typisk slukker jeg omkring klokken 22.”