Flåten sender flest danskere på hospitalet

Kun få ud af de 100.000 danskere, der årligt bides af en flåt, udvikler sygdommen neuroborreliose, der kan forårsage ansigtslammelser. Fjernes flåten inden 24 timer, er der ingen smittefare, siger eksperter

Sådan ser en flåt ud, når den har sat sig fast på menneskehud og suger blod.
Sådan ser en flåt ud, når den har sat sig fast på menneskehud og suger blod. . Foto: Scanpix.

Dyrs størrelse er langtfra altid proportional med den angst, de kan fremkalde hos mennesker.

I hvert fald er den lille ottebenede mide, som vi på dansk kalder flåten, og som kan blive op til én centimeter lang, et dyr, som mange nødig vil finde på deres bare hud. Ikke fordi den som en myg kan forårsage en træls kløe eller som en bi eller hveps efterlade en smertende svie, men derimod fordi flåten som ingen andre dyr herhjemme kan inficere mennesker med bakterien borrelia.

Borrealia er en gruppe af bakterier, der kan give mennesker sygdommen borreliose, som i allerværste tilfælde kan forårsage ansigtslammelser, betændelse i hjertet og leddegigt.

Heldigvis går det dog oftest langtfra så galt. Det fortæller en af Danmarks førende eksperter på området, Ram Dessau, der er overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus.

Ifølge Ram Dessau er det vigtigt at skelne mellem to fænomener. Det første fænomen er infektionssygdommen borrelia burgdorferi, som er den sygdom, mennesker kan blive ramt af, når de bliver bidt af en flåt, der bærer bakterien borrelia. Sygdommen giver ofte et udslet, der er karakteriseret ved at blive større og større.

Hvis man går til sin praktiserende læge, vil denne relativt nemt kunne stille diagnosen og derefter udskrive en recept på penicillin. Man er ikke som sådan mærket af sygdommen allerhøjst har man noget kløe på stedet.

Det andet fænomen er ifølge overlægen noget mere alvorligt.

”Hos nogle ganske få patienter kan bakterien sprede sig, så den også rammer hjernen. Så får man det, man kalder neuroborreliose, som typisk medfører lammelser i ansigtet. Det er naturligvis alvorligt, men hvis man behandles i tide, kommer de fleste sig rimeligt. Der er nogle få, hvor symptomerne viser sig sent, og hvor der så kan være sket nogle nerveskader, som ikke går over så nemt. De kan få kroniske følger,” forklarer Ram Desssau.

Hvert år bides masser af mennesker af en flåt omkring 100.000 lyder et skud fra Jes Aagaard, der er naturvejleder i Naturstyrelsen Hovedstaden.

Af disse er det dog langtfra alle, der overhovedet vil blive inficeret med den frygtede bakterie. Omkring 5000 mennesker behandles hvert år for en borreliainfektion, men der vil også være en del, som er inficeret og aldrig opdager det, fordi immunforsvaret klarer det og smider infektionen væk efter en rum tid.

Men når så relativt få overhovedet rammes af en borreliainfektion, så er der måske slet ingen grund til at frygte det lille blodsugende dyr?

”Det er jo et tveægget sværd, for selvfølgelig skal man gøre folk opmærksom på, at den findes, men omvendt skal man ikke skabe en unødvendig angst. Men det er trods alt det dyr, der årligt sender flest mennesker på hospitalet,” siger Jes Aagaard.

I år har flåterne været aktive særligt tidligt. Det skyldes, at vi har haft en meget mild vinter, og at vi ikke siden februar har haft længere perioder med hård frost. Det lille dyr er nemlig aktivt, når termometeret viser mere end fem grader.

Hverken Jes Aagaard eller Ram Dessau opfordrer til, at man går til lægen, så snart man opdager, at man har en flåt siddende på sig. Derimod handler det om at få fjernet flåten så hurtigt som muligt fra huden. Den skal nemlig bruge 24 timer til at overføre borreliabakterien til mennesker, hvis altså den har den.

Har man en tægetang eller en pincet, bruges denne til at tage flåten ud med, men ellers gør man det blot med neglene. Det er vigtigere at få flåten hurtigt ud, end at man har det rigtige redskab, pointerer Jes Aagaard.

Sidder der lidt tilbage i huden, vil kroppen selv skille sig af med det på samme måde som ved en anden lille infektion.

Efter et bid kan huden sagtens rødme, men det betyder som udgangspunkt ikke noget. Man skal blot holde øje med biddet. Vokser det sig større typisk til et mærke, der er på størrelse med en femkrone bør man tage til sin læge, som vil udlevere penicillin.

Der har siden 1990'erne været en diskussion om, hvorvidt borrelia-bakterien også kunne medføre nogle ikke så åbenlyse sygdomme med uspecifikke symptomer lang tid efter en borreliainfektion.

Disse kaldes under en fælles fagterm for Post Lyme Disease Syndrom. Symptomerne er ofte typisk beskrevet som træthed, søvnbesvær, huske- og koncentrationsbesvær, hovedpine og ledsmerter. Men ifølge Ram Dessau er der ikke på nuværende tidspunkt fundet endegyldige beviser for, at symptomerne skyldes flåtbid og borreliose, ligesom længere behandling med penicillin heller ikke har vist sig virkningsfuldt.

”Trods en ret omfattende indsats er der ingen sikre holdepunkter for noget som helst. Der er derfor bred faglig enighed om, at vedvarende infektioner efter antibiotisk behandling ikke findes,” siger Ram Dessau. Han pointerer dog, at der blandt nogle fagpersoner hersker uenighed på området.

For et par år siden var der en del snak om den flåtoverførte sygdom TBE (Tick Borne Encephalitis), hjernehindebetændelse. Men indtil videre er der ikke særlig grund til at frygte denne sygdom, mener Jes Aagaard.

”Det er primært på Bornholm, man kan risikere at møde den (cirka tre tilfælde af TBE årligt, red.). Derudover er den konstateret på Sjælland, hvor to personer blev ramt af den i 2008. Og hvis man er skovarbejder på Bornholm, kan man få en vaccine mod borreliose,” siger han.