Hvor tæt har vi egentlig lyst til at komme på naturen? Skovrider Bendt Egede Andersen, 56 år, har ofte stillet sig selv spørgsmålet i de 10 år, han har været skovrider her i Rold i Nordjylland. Skoven bruges flittigt. Opgørelser viser, at der kommer omkring 350.000 gæster i løbet af året i skoven.
”Men det paradoksale er, at 9 ud af 10 ikke bevæger sig mere end 400 meter væk fra deres biler,” siger han.
Samme indtryk har Jørgen Pedersen, som er direktør for Rold Storkro. Efter 44 år som hoteldirektør er han nærmest blevet en institution i Rold. Kro-direktøren fylder 75 år næste gang, og han bruger i dag meget af sin tid på at arrangere ture med gæsterne ud i skoven.
”De gæster, som kommer her, kommer meget på grund af naturen. En seng og god mad kan man få mange steder, men her har vi en natur, som er ret speciel, men mange, ikke mindst ældre, er utrygge ved at gå særlig langt ind i skoven på egen hånd, og de er nervøse for, om de kan finde ud igen,” siger han.
Søndag formiddag kan man finde Jørgen Pedersen i skoven med en gruppe gæster. Han har gerne en flok på 50 med på en fire kilometers travetur gennem skoven, hvor han fortæller om den særegne natur og om nogle af de folk, som har haft deres liv i skoven.
”Der er en vis aura omkring skoven og noget lidt mystisk. Men mange vil gerne have en guide ved deres side, når de skal ind i skoven,” siger Jørgen Pedersen.
Et godt udgangspunkt for et besøg i Rold Skov er at parkere på den store parkeringsplads lige ved Rebild by. Sidste sommer blev der indviet et nyt formidlingscenter her, hvor gæster kan få råd og idéer, inden de begiver sig ud i det, som er Danmarks største samlede skov og strækker sig over 80 kvadratkilometer nogenlunde det samme som Ærø. Den største del af skoven er ejet af godserne Lindenborg, Nørlund og Willestrup, mens den sidste fjerdedel er statens ejendom og skovrider Bendt Egede Andersens domæne.
Først skal vi ned i bakkerne. Den mest kendte del af Rold Skov er uden tvivl Rebild Bakker. Her i sensommeren blomstrer lyngen, og det er, som om bakkerne er lilla. Og faktisk er bakkerne mere lilla, end de var for år tilbage.
”Jorden er fredet, og i mange år lod man dem bare passe sig selv. Men det betød, at bøgetræer og græs nærmest kvalte lyngen. Nu har vi omkring 200 får, som sørger for at spise bøgeskuddene og holde græsset tilbage,” siger Bendt Egede Andersen.
Ved forrige århundredeskifte tjente bakkerne som fællesjord for bønderne i Rebild. Her på den sandede, hedejord sendte man dyrene på græs, men i 1911 købte en gruppe danskamerikanere bakkerne. Erhvervsmanden Max Henius stod i spidsen for projektet. Henius var fra Aalborg, men var rejst til USA, hvor han havde fået succes som bryggeritekniker og erhvervsmand.
Idéen med opkøbet var at grundlægge en nationalpark, hvor noget af det fattige Danmark, som udvandrerne havde forladt, kunne blive bevaret for eftertiden. I 1893 blev Sequoia og Yosemite i Californien gjort til nationalparker, og det inspirerede danskamerikanerne til opkøbet i Rebild. Man kalder stedet for ”Rebild Nationalpark”, for det var navnet, stedet fik for mere end 100 år siden af danskamerikanerne. Rebild er dog ikke på listen over Danmarks nationalparker i dag.
I 1912 gav danskamerikanerne jorden til den danske stat, og Rebild Bakker indgår i dag som en del af Rold Skov, som har været statsskov siden 1826. Giverne knyttede tre betingelser til overtagelsen af bakkerne: Området skal henligge i naturtilstand. Det skal være tilgængeligt for alle. Danskamerikanerne skal hvert år have lov til at holde et arrangement i bakkerne. Alle tre løfter er blevet holdt i de godt 100 år, som er gået, siden den danske stat overtog bakkerne. Hvert år den 4. juli markeres USA's uafhængighedsdag i bakkerne. Men fra at have været et tilløbsstykke med omkring 50.000 gæster i 1940'erne er antallet af besøgende dalet til omkring 2000. Krodirektør Jørgen Andersen har oplevet de år, hvor Victor Borge og Walt Disney for en stund satte bakkerne på verdenskortet og bidrog til en folkefest i det naturskabte amfiteater. Nu spørger han som flere andre, om det mon vil lykkes at finde en ny form, som kan give arrangementet en fremtid.
For Bendt Egede Andersen er livet som skovrider indfrielsen af en drøm, som blev grundlagt tidligt. Hans far var biologilærer, og ved siden af lærerjobbet opbyggede han materialesamlingerne til de københavnske folkeskolers biologilokaler. I weekender og ferier var far og søn ofte ude at samle genstande, som kunne indgå i samlingen fra hugorme til fuglereder. Dengang boede familien ved Damhussøen i Vanløse ved København, og selv om der var fugleliv, drømte Bendt Egede Andersen om at få skov og natur tæt på. Han blev forstkandidat, og for 10 år siden fik han nøglerne til skovriderboligen, hvor han i dag har både hjem og kontor.
Som skovrider er det hans pligt at tænke langsigtet. Engang var Rold Skov overvejende nåleskov domineret af rødgraner, men sådan bliver det næppe i fremtiden. Han viser hen til det, som på kortet er aftegnet som ”Forstrådens Gran”. Ved en lille sø knejser mægtige graner. For mere end 100 år siden plantede en forstråd disse træer, skønt det var mod de regler, som herskede dengang, for træerne var fra USA.
Nu står de her som ranke kæmper og kan se ud på en skov, hvor mange rødgraner er faldet. Stormen i 1981 taler man stadig om i denne del af landet. En nat i november 1981 væltede 550.000 kubikmeter træ overvejende nåletræ. Og under stormen i 2005 gik det også hårdt ud over nåletræerne. Man regner med, at de to store storme har fjernet en million træer fra skoven. I fremtidens Rold Skov vil der være flere Oregon Pine.
”Oregon Pine er et træ, som har det rigtig godt her i skoven. I USA kan det blive mellem 600 og 700 år, og det passer godt til det klima, som er på vej. Vi skal forestille os, at fremtidens skov vil minde om det, man finder midt i Frankrig. Man kan have rødgran som juletræer, men de vil have det svært som ældre. Bøg, eg og ask vil passe bedre til fremtidens klima,” siger Bendt Egede Andersen.
Der sker altid noget nyt i en skov, men hvad er de største forandringer, som er sket? Jørgen Pedersen fra Rold Storkro er ikke i tvivl: Der gøres langt mere for at åbne skoven for gæsterne i dag, end dengang i 1970, hvor han flyttede til Rold. Dengang var der bænke i skoven og informationstavler, men den brugervenlige skov med fiskepladser til kørestolsbrugere og musikalsk uderum var utænkeligt, og særlige ruter til cyklister var ukendt. Billedet af en mere brugervenlig skov genkender skovrider Bendt Egede Andersen. Interessen for rollespil og stavgang i Rold er på retur, men interessen for at cykle og svømme i skoven vokser. Han sætter sig bag rattet i den godt brugte stationcar, som bringer ham rundt i skoven, og så sætter han kurs mod Store Øksø for at vise et af de nyeste tiltag i retning af at åbne skoven for brugerne. Skovsvømning er nemlig årets nyhed.
En gang var det mest børn og hunde, som badede i Store Øksø, men i dag tiltrækker vandet svømmere, som gerne vil udfordres af skovsøen, og man har derfor mærket en rute af gennem den brunvandede sø, der er mørk som en stærk assam-te. Bendt Egede Andersen forklarer, at der er tale om naturligt brunt vand, som skyldes nedfaldne blade og opløste humusstoffer udvasket fra de omkringliggende tørvearealer. Vandet er rent og lige så varmt som Vesterhavet på en dag som denne.
n ting er ikke forandret. En kop kaffe gør sig godt på en skovtur. Bendt Egede Andersen har valgt et sted for kaffedrikning, som han mener, vil kunne slå udsigten på de fleste kaffe-steder: Ravnkilde, som er et sumpet område, hvor kilderne vælder op af jorden og skaber et sumpet område. Vandet er seks til syv grader, og kommer man forbi en frostklar dag, vil man kunne se, hvordan det damper fra kilden. To britiske turister er i Rold Skov for første gang og har gjort stop ved Ravnkilde.
”Hvor er det danske vand blødt,” konstaterer Philip Allsop.
Om lidt er kaffen klar, men inden er der køligt kildevand ad libitum.
Rold Skov
Rold er kendt for beretningerne om røverbanderne, som huserede i skoven i begyndelsen af 1800-tallet. I 1830'erne blev sagen opklaret, og gennem syv år blev der ført retssag mod blandt andre Johannes Jensen, som var en af de hovedanklagede. Han er bedre kendt som ”Bettefanden”. Et øgenavn han fik, da han havde begået indbrud hos en kone dækket af en kohud med horn. Konen var overbevist om, at hun haft besøg af Fanden. Bettefanden blev dømt til at skulle sidde i fængsel på livstid i København, men inden dommen blev han ydmyget i fuld offentlighed af en bøddel i Aalborg. Bødlen slog hans rygstykker med hasselkæppe, som havde stået i saltlage natten over. Bettefanden blev kongelig benådet i 1864 og vendte tilbage til hjemegnen.
I 1917 skrev Hans Hartvig Seedorff sangen ”Røverne fra Rold”. I 1995 indspillede Michael Falch sangen på albummet ”Tangokat”, og sangen fik dermed et nyt og yngre publikum.
Blicher har også skrevet om ”Bettefanden”. ”Røverne fra Rold” er også titlen på en film fra 1947 om en dristig røverhøvding.
Foto: Bo Amstrup
