Sorgen er blevet social

Kendte menneskers død skaber øget aktivitet på de sociale medier, hvor kendte og ukendte udtrykker deres følelser. Men når døden gøres til en social begivenhed, bliver den samtidig fjern, siger sociologiprofessor Michael Hviid Jacobsen

Nyheden om den amerikanske skuespiller Robin Williams' død satte gang i en sand lavine af såkaldte tweets og opdateringer på Facebook. -
Nyheden om den amerikanske skuespiller Robin Williams' død satte gang i en sand lavine af såkaldte tweets og opdateringer på Facebook. - . Foto: Scanpix.

De sociale medier har givet et nyt rum til at udtrykke sorg og dele minder i forbindelse med et dødsfald. Helt tydeligt blev det, da den amerikanske skuespiller Robin Williams døde. I løbet af få timer satte nyheden om Williams' død gang i en sand lavine af såkaldte tweets og opdateringer på Facebook. Præsident Barack Obama, fodboldspilleren David Beckham, skuespilleren Mia Farrow og sangeren Jennifer Lopez er nogle af dem, som skrev sammen med et uset stort antal almindelige mediebrugere. På et tidspunkt blev der skrevet 63.000 tweets i minuttet om den højt respekterede komikers uventede død, skriver New York Times. Også danske brugere af Facebook og Twitter skrev, hvordan de var berørt af skuespillerens død, ligesom de mindedes gode præstationer, han havde leveret som skuespiller.

At dele sine umiddelbare følelser i forbindelse med et dødsfald er blevet en særlig disciplin på de sociale medier. Groft sagt er der to typer af dødsfald, som får mediebrugerne til tasterne: Et kendt menneskes død som for eksempel den tidligere landstræner Richard Møller eller uventede og dramatiske dødsfald, som den ulykke, hvor et ægtepar mistede tre børn i en trafikulykke i Sindal i Nordjylland sidste sommer.

Filip Wallberg er journalistisk lektor med fokus på digitale og sociale medier på Syddansk Universitet og siger, at det er et udtryk for, at den samtale, man tidligere havde i kantinen eller over middagsbordene, har fået nyt liv på de sociale medier.

”Vi så det helt klart, da Richard Møller Nielsen døde. Han var landsholdstræner dengang Danmark vandt EM i fodbold i 1992, og den begivenhed står stærk i mange danskeres bevidsthed, hvilket nærmest gjorde ham til en levende legende. Og når han ikke længere er her, så er det naturligt at forholde sig til det. Og for mange er det helt naturligt at bruge Facebook til at dele deres tanker i den forbindelse,” siger Filip Wallberg.

Engang måtte man tænde for tv eller bladre frem til nekrologen i avisen for at læse mindeord om en kendt afdød, men med de sociale mediers udbredelse skriver langt flere så at sige med på nekrologen. Michael Hviid Jacobsen er professor ved Aalborg Universitet og forsker i danskernes forhold til døden. Han siger om udviklingen.

”Den klassiske nekrolog er envejskommunikation, som det er forbeholdt få udvalgte skribenter at udforme. Men med de sociale medier kan alle komme til udtryk og dele indtryk og erfaringer. Vi kommenterer på alt fra en fodboldspillers druktur til familiens feriebilleder, fordi mange er blevet fortrolige med de sociale medier. Og et dødsfald hører med til det, som vi skriver om eller kommenterer på, hvorved man kommer til at indgå i et mere åbent sorgfællesskab,” siger han.

I 1997 omkom den britiske prinsesse Diana i en trafikulykke. Det var længe før Facebook og sociale medier, men den afholdte kvindes død fik tusinder af mennesker til at tænde lys, skrive breve og samles ved blandt andet hendes hjem i London. Markeringen af prinsesse Dianas død er siden blev set som et slags vendepunkt i sorgkulturen. At opbygge spontane minderum med levende lys, blomster og hilsner der, hvor et menneske havde mistet livet i det offentlige rum, er siden blevet udbredt. Ifølge Michael Hviid Jacobsen er der en sammenhæng mellem gadens spontane minderum og den måde, man udtrykker sig om døden på de sociale medier.

”Der opstår et ad hoc-fællesskab, hvor man udtrykker en spontan sorg. Set udefra kan det virke lidt overfladisk og hurtigt, fordi det er skrevet ind i en kultur af skud fra hoften om stort og småt, men det passer egentlig meget godt til det tempo, alt foregår i på de sociale medier. Følelserne ved tabet er ikke noget, man skal blive hængende ved alt for længe, men noget, som skal udtrykkes nu, og i morgen er der sikkert en ny død, man kan kommentere på,” siger Michael Hviid Jacobsen.

Som forsker er han optaget af danskernes forhold til døden. Hvad gør det ved vores forhold til døden, at følelser i forbindelse med dødsfald deles på sociale medier?

”Vi får døden ned på et håndgribeligt plan og bilder os måske ind, at vi får en større fortrolighed med døden. Men i virkeligheden kan det bidrage til at give en yderligere distance til døden. De sociale medier er en let adgang til at udtrykke sorg, men det er også en ret hurtig og billig omgang, fordi mediet ikke er velegnet til dybe kommunikationer, men snarere kan give dødsfaldet et præg af samlebånd.”