Forældre overser unges problemer

Mange unge kunne få en bedre livskvalitet, hvis deres forældre insisterede på at være en del af deres store børns liv, påpeger psykologer og behandlere

I forhold til tidligere er det blevet sværere at se hvilke unge, der kæmper med problemer.
I forhold til tidligere er det blevet sværere at se hvilke unge, der kæmper med problemer. . Foto: Wrangler.

Unge får unødvendigt ondt i livet, fordi forældrene overser de unges problemer. Sådan lyder kritikken fra nogle af de fagfolk, som arbejder med sårbare unge. Psykolog Ida Koch, som i tre årtier har arbejdet med børn og unge, siger:

”Forældre er meget tilbøjelige til at sige, at det nok bare er pubertetsproblemer eller humørsvingninger. Det kan også sagtens være tilfældet, men man skal som forældre holde øje med de små, stille udtryk, som kan skabe en bekymring eller mistanke i forhold til, hvordan det store barn egentlig har det.”

Den seneste befolkningsundersøgelse om sundhed og sygelighed, SUSY, fra 2013 viser, at der er flere unge mænd og kvinder i alderen 16 til 24 år, der melder om nedtrykthed og ængstelse end i 2010. 32 procent af de unge rapporterer om nedtrykthed, og 24 procent i aldersgruppen melder om ængstelse inden for de seneste 14 dage. En undersøgelse foretaget for Center for Ungdomsforskning i 2011 blandt 3500 15-24-årige viser, at hver femte ung har ondt i livet. Og mange savner nogen at tale med. Ph.d. Lilian Zøllner fra Center for Selvmordsforskning har lavet en undersøgelse, som viser, at hver 10. elev i 7. til 10. klasse ikke har så fortrolig kontakt til forældre eller andre, som de kan drøfte problemer med.

I forhold til tidligere er det blevet sværere at se, hvem der kæmper med problemer. Psykolog Ida Koch siger:

”Det er skamfuldt at have det dårligt, når man lever i en så hårdt presset forventnings- og præstationskultur, hvor det handler om at kunne klare sig, og derfor skjuler mange unge deres problemer. Samtidig er den tid, man har i familien sammen med de unge, ofte begrænset. Hvornår får man tid til at spørge, hvordan har du det egentligt?”

Headspace er et privat rådgivningstilbud til unge med centre i syv større danske byer, hvor man kan henvende sig anonymt og gratis få rådgivning af psykologer og socialrådgivere. National leder af Headspace, Hallur Gilstn Thorsteinsson, konkluderer, at mange forældre er for hurtige til at skrive sig ud af de unges liv.

”Selvom ungerne er lidt hårde i tonen og lyder vældig sikre, skal man som forældre blande sig og spørge ind til, hvilke overvejelser de gør sig om de store valg, de skal tage. Vi møder for mange unge, som er stået af toget, fordi der ikke var forældre, som kunne følge dem hen til næste station. De unge er i en frigørelsesproces, hvor de begynder at løsrive sig fra hjemmet, men man har alligevel brug for at vide, at man er forbundet til forældrene med en usynlig snor. Det skaber et fundament, som er nødvendig, når man skal prøve kræfter med livet,” siger Hallur Gilstn Thorsteinsson.

I Aalborg Kommune kan forældre med børn fra 14 til og med 25 år banke på hos Ungerådgivningen. Socialrådgiver Ingeborg Andersen leder centeret og advarer mod, at man generaliserer unges forældre. Hun er i kontakt med mange fortvivlede forældre, som vil gå langt for at hjælpe deres store barn.

”Forældre bliver ved med at spille en rolle, men det kan være svært at håndtere en situation, hvor ens barn trækker sig og virker ulykkelig. Et af de vigtigste råd, vi kan give til forældre, er at blive ved med at vise, at de vil dialogen og gerne vil bidrage til, at barnet får det bedre,” siger Ingeborg Andersen.